Niels Jeppesen til Knut Ahnlund
Sendt fra Viborg. 9. januar 1956

i høj Grad med levende Model

Viborg 9-1-1956

Kære Hr. Ahnlund.

At Kandidat Balling er Vald. Vedel, har jeg fra min afdøde Ven og Skolekammerat Harald Kidde. – Vilh. Andersen vidste det ogsaa og nævner Balling i sin Bog fra 1917: "Henrik Pontoppidan, et nydansk Forfatterskab" pag. 130 som en af de Bifigurer, der ikke er forstaaet – uden det skulde være den "saakaldte Litteraturhistoriker", Dr. Nathans forulykkede Medbejler, Kandidat Balling, der af Forfatteren karakteriseres med en knyttet Næve ("Litteraturiglen", "Citatbeholderen", "det lange Litteraturværk")1.

Vedel var meget forbitret over dette Portræt – ogsaa af hans Ydre. Pontoppidan arbejdede jo i høj Grad med levende Model, og han har selv fortalt herom, f. Eks. Dr. Nathan = Georg Brandes, Poul Berger = Johannes Jørgensen, den store Enevoldsen = J. P. Jacobsen, den kongelige Gæst = Holger Drachmann, Enslev = Hørup (delvis). Overretssagføreren i Lykke-Per = Erik Henrichsen, som er udførligere skildret som Hovedpersonen i "Mands Himmerig". Aron Israel = Docent, Dr. O. Siesbye, Bispens Sekretær i "De Dødes Rige" = Stiftsprovst, Dr. Henry Ussing.

Mit mangeaarige fortrolige Venskab med Henrik Pontoppidan gjorde, at jeg ved mere om ham og hans Digtning end nogen anden nulevende. Min Skæbne var ham en Skuffelse, da han betragtede mig som hans Arvtager, og han var forbitret over den Fortielse og Forvrængning, 2 jeg har været Genstand for i 50 Aar.

De har vel læst min Bog om Kidde og mine første Prosabøger samt "Barndommens Billedbog"? Fortsættelsen heraf har jeg heller ikke kunnet faa ud. Nu er Manuskriptet hos Professor Lindhardt. De har nok hørt om Kirkekampen her i Viborg – Skive, hvor Bispen ikke vil indsætte den udnævnte Hjælpepræst, fordi hun er Kvinde.

Vald. Vedel brød jo med Politiken og Brandesianismen omkr. 1900, hvorfor han [er] blevet haanet i Tidsskriftet "Vagten" som Kritikkens "Tante Julle". Han var en retsindig, men noget verdensfjern Litteraturhistoriker, Redaktør af "Tilskueren" paa den Tid.

Venlig Hilsen
Deres hengivne
Niels Jeppesen

 
[1] Vald. Vedel: NJ har i nogen grad misforstået teksten der hos VA 1917, s. 130 lyder:

Det er vanskeligt at vælge Eksempler, da der næppe findes en, selv blandt de flygtigste Bifigurer, der ikke er forstaaet – uden det skulde være den "saakaldte Litteraturhistoriker", Dr. Nathans forulykkede Medbejler, Kandidat Balling, der af Forfatteren karakteriseres med en knyttet Næve ("Litteratur-Iglen" [A III 68 (ej i B)], "Citatbeholderen" [A VI 23=B II 237], "det lange Litteraturværk" [A VII 128 = B III, kap.21, s. 95].

tilbage