Anders W. Holm til Henrik Pontoppidan
14. maj 1934

Deres afbud om prolog

[trykt:] DANSK FORFATTERFORENING

KØBENHAVN, d. 14.5.1934.

Det var et haardt Slag i Morges at modtage Deres telegrafiske Afbud, men det var ogsaa med stor Overvindelse, at jeg fik mig selv til at gøre et sidste Forsøg paa at faa en Prolog fra Dem ved at sende Dem mit Telegram i Søndags, skønt jeg straks forstod, at det ikke var den gode Vilje, men Kræfter og Helbred, De manglede. Det var brutalt af mig og jeg beder Dem tilgive mig i Betragtning af min fortvivlede Kamp for Sagen.

I min Kvide kom jeg i Tanker om Johs. V. Jensens fortræffelige Digt "Ludvig Holberg"1 og det bliver nu Forestilligens Prolog, fremsagt af Johannes Poulsen. Imellem de to Stykker kommer en lyriseret Prosatale af Kund Bruun-Rasmussen, fremsagt af Thorkild Rose, hvorpaa Formanden, Højesteretssagfører, Dr. juris Hartvig Jacobsen i ganske faa Ord proklamerer Holberg-Midaljens Indstiftelse. Derpaa spilles Sven Clausens Stykke2, og endelig fremsiges mit Digt som Epilog af Johannes Poulsen.

Johannes V. Jensens Digt har været trykt før og er ikke skrevet til Anledningen, selvom det passer til den. Men det er jo dog alligevel ikke det samme som et funklende nyt Digt.

Knud Bruun-Rasmussen og jeg kan sikkert ikke med vore Arbejder skjule en Armod overfor Offentligheden. De skarpsynede vil nok opdage, at vi ikke har kunnet faa nogen af de rigtigt store til at skrive et nyt Digt til os.

Jeg vil endelig gerne tilsidst takke Dem for Deres venlige Modtagelse forleden. Jeg vilk bevare Erindringen om dette Møde med Deres Personlighed som et smukt Minde.

Jeg forebragte Deres Kritik af Statsradiofonien for Bestyrelsen og der vil blive foretaget en Henvendelse til Radioen om fremtidigt at indhente Deres Billigelse, naar noget Arbejde af Dem sættes paa programmet.

Jeg ønsker Dem god Bedring og beder Dem modtage en venlig Hilsen

fra
Deres ærbødigst hengivne
Anders W. Holm

 
[1] Ludvig Holberg i Verdens Lys. Nye Digte, 1926; første gang trykt i Nationaltidende 22.11.1922. tilbage
[2] Sven Clausens Stykke: ??? tilbage