Erik Henrichsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 6. september 1912

De vil blive Husmand

Kære Henrik Pontoppidan.

Dette Brev bliver kort. Der har lige siden Deres Brevs Ankomst været Afbrydelser lige til nu, da det er Lukketid og Anvisningen maa afsted. Først maa jeg udtale min Anerkendelse af disse "smaa blaa" – det minder om Dreyfussagen –; hvergang vor Korrespondance har været ved at gaa i Staa, har De atter bragt Liv i den. Véd De forresten af, at De har staaende hos mig en Sum af næsten 325 Kr. Skulde Dyrtiden vokse, skulde Deres Kone fortvivle over Smørret, Æggene osv, glem saa ikke, men trøst hende med dette Reservefond. Men forresten maa De heller ikke glemme Deres Fædreland og ikke trække alle Deres Midler ud af dets som altid betrængte Kasse. Ogsaa her gaar 2 vi dyre Tider imøde paa Grund af vedvarende Regn siden sidst i Juli. Ogsaa her har Aviserne taget deres bekymrede Miner paa. Netop idag forlanger "Politiken" i manende og truende Ord, at Forsvarsministeren skal give Afkald paa Efteraarsmanøvrene. En Enquête er bleven aabnet, Zahle har bebudet at han ved Finanslovens 1^ste Behandling vil drage Sagen frem – ikke sandt, De kender den igen, den kære gamle Vagtparade¹.

Men nu naar De vil blive Husmand² og selv frembringe Æg og Smør osv, saa bliver der ingen Grund mere til Klage for Deres Kone. Sig hende, at jeg paa Forhaand melder mig som Kunde i hendes Husmandsbrug. Naar nu ogsaa Forfatterne bliver Husmænd i et Land, hvor iforvejen Landbrugsministrene er det (i hvert Fald paa Valgdagen), hvilken Fremtid gaar saa ikke denne Stand imøde, naar den ikke blot kan lave 3 frembringe Smørret og Flæsket og Æblerne, men ogsaa Litteraturen.

Sidst jeg hørte fra Dem, var jeg ved Aabenraa Fjord. Jeg husker, at jeg sejlede over Fjorden for at hente min Post paa "Elisenlund", som jeg iøvrigt forlod med det samme jeg kom der, og dèr fandt Deres Brev. Tak for det. Nogle Dage efter rejste jeg over paa Vestkysten, hvor jeg turede rundt mellem Tønning og Ribe i 8 Dage, medens Storm og Regn ødelagde det Indtryk af Marsken, som jeg havde glædet mig til at faa. Heller ikke mit Luftrør fandt sig vel ved denne Klimaforandring. Men nu er jeg forresten kommen mig helt; jeg har været hjemme alt i 1 Maaned.

I den litterære Verden er jo Hovedbegivenheden den, at der kommer en stor Bog³ af Dem. Jeg tænker mig Dem indhyllet i Korrekturer, med det anspændte Udtryk i Øjnene, 4 som jeg har Indtryk af – fra mig selv – at Korrekturlæsning giver. Til Lykke med Bogens – ja Fødsel kan man vel ikke sige, før den staar i Boghandlervinduerne, men i hvert Fald med den Del af Fødslen, som for Forfatteren er den besværligste.

I Politiken staar det nu paa en ny Grundlov, og det bliver vist Alvor nu. Igaar døde den kongevalgte Steffensen⁴; Estrup⁵ er saa nær ved det, at Aviserne har hans Nekrolog liggende; jeg har netop haft flere Bestillinger og netop igaar afleveret en større Karakteristik, som allerede idag staar parat i Sætterkassen. Paa Fyen er der Suppleringsvalg og Mulighed for at Venstre erobrer 1 Mandat. Hvis disse Beregninger holder Stik gaar Højre ned fra 36 til 33, med Fradrag af Formanden 32, d. e. Minoritet; og saa er Timen jo slaaet.

Og hermed Lev vel og hils de to kvindelige Medl. af Husmandsfamilien Pontoppidan.

Deres hengivne
Erik Henrichsen

Brevet befinder sig på KB i Tilg. 306.