Erik Henrichsen til Henrik Pontoppidan
3. juni 1905
Skulde noget ske
3 Juni 05.
Kære Henrik Pontoppidan
Desværre kunde jeg ikke besvare Deres Brev igaaraftes. Det laa paa mit Bord, da jeg kom hjem ved Midnatstid, men da var jeg saa træt ovenpaa en anstrængende Dag, at jeg ikke kunde sætte Pen til Papiret.
Sig til Deres Hustru fra mig, at hun skal være ganske rolig. Skulde noget ske1, skal jeg opfylde Deres Ønske paa den Maade, som De har udtalt i Deres Brev. En Udtalelse som den, der foreligger i Deresdette Brev, vilde maaske være tilstrækkelig. Bedre er det alligevel, om De og Deres Hustru√ paa et Stykke Papir vil skrive følgende:
"Vi undertegnede, Forf. Henr. P. og Hustru .... født ...., af Frederiksborg bestemme herved som vor sidste Vilje, at hvis vi begge samtidig afgaa ved Døden skal D'Hrr. Maler J.R. og ORSagf. E.H. af Kbhvn√ i Foren. som Eksekutorer testamenti foretage Behandlingen af vort Fællesbo og af mit, Fru P.s Særbo".
Datum og Bosted.
2 Derpaa underskriver De begge dette Papir i Nærværelse af 2 Vidner (Mænd), der forsyner Papiret med følgende Paategning: "Vi Undertegnede bevidne herved som særskil særligt tilkaldte Vidner√ at Hr. H. P. og Fru A. P., da de i vor Nærværelse underskrev foranstaaende testamentariske Erklæring, var i Besiddelse af deres Fornufts fulde Brug".
Naar disse Formaliteter iagttages, er Sagen i fuld juridisk Orden. Men skulde det volde Dem Vanskelighed at faa Vidner tilkaldt, saa vil Erklæringen, affattet paa den Maade, jeg foran har angivet, underskrevet af Dem begge og nedlagt i en forseglet Konvolut i Deres Skrivebord med Udskrift: "Vor sidste Vilje", formodentlig ogsaa blive taget for fulde, selv om der mangler Vidner og disses Paategning.
— — — — — —
Og hermed Lykke paa Rejsen begge to, Luftens og Havets Aander være med Dem paa Rejsen og give Dem i fuldt Maal den Forfriskelse og Fornyelse af Livsaanden, som De søger paa 3 denne Rejse. Jeg haaber at faa Dem at se, inden Højsommeren splitter Folk ad i alle Verdenshjørner.
I Hast! for at Brevet kan naa Dem hurtigst muligt.
Paa Gensyn! Tak for sidst! Undskyld, at jeg i Forvirringen paa Banegaarden ikke fik sagt Dem Farvel.
Deres hengivne
Erik Henrichsen
