Julie Hegel til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Skovgaard. 14. november 1917
Lykke-Per Hjertebogen
Skovgaard 14 Nvbr. 1917
Kjære Pontoppidan!
Jeg har ofte tænkt at skrive og takke Dem for den Glæde, jeg ogsaa har været delagtig i, naar De har udsendt Deres Bøger. Men jeg har saa syntes, at det maaske saae lidt pretensiøst ud, nu da vi i Aarenes Løb var kommet saa langt fra hinanden.
Men nu vil jeg benytte Leiligheden, da endelig den offentlige Anerkendelse er kommet til at ønske Dem til Lykke og føie min Tak med for Deres rige og deilige Forfatterskab. Lykke Per er og bliver for mig Hjertebogen.
Jeg havde skrevet før, men er i denne Tid desværre fast Vagt hos min Datter. Hun ligger paa Skodsborg 2 og er ret nedbrudt af forskjellige Lidelser, som hun har samlet paa i Aarenes Løb, og som hun ligesom aldrig rigtig har faaet Tid til at tage sig af, da hendes Mands Svaghed som oftest tog alle hendes Tanker og Bekymringer.
Det var et tungt Dødsfald, de havde det saa godt og harmonisk sammen. Tak fordi De tænkte paa os1.
Min Mand føier sin Hilsen til min, vi har glædet os paa Deres Vegne.
Deres altid hengivne
Julie Hegel
