Frederik Hegel d.y. til Henrik Pontoppidan
18. december 1915
ikke Reklamer i Deres Bøger i Fremtiden
18.12.1915
Kære Hr. Pontoppidan.
Samtidig med at "Torben og Jytte" meldes udsolgt, foreslaar Prof. Østergaard at bringe en eller anden Bog af Dem i Gyldendals Bibliotek. Kunde det tænkes at afgøre disse 2 Sager under et?
Restoplaget af "Storeholt" og "Toldere og Syndere" er henholdsvis 500 og 750 Exp. Det Oplag, vi kan trykke af "Torben og Jytte" kunde altsaa næppe være mere end 750 Exp. Da Satsen er lagt af1 maatte den da sættes op på ny. Gyld. Bibliotek trykkes nu i 10,000 Exp. og Klummen2 fra Fortælling-Kredsen vil kunne3 benyttes uforandret til Biblioteksudgaven, men Papiret og Formatet maatte selvfølgelig være henholdsvis som i de almindelige Seriebøger og 1ste Oplag af "Torben & Jytte". Honoraret for 750 Exp. af "T & J" vilde blive 590.62 Kr og for Biblioteksudgaven 700 Kr. for begge altsaa 1290.62.
Jeg vilde ikke have tænkt paa at foreslaa – endsige tilraade – en saadan fælles Løsning om 2 ikke det var min Overbevisning, at det vilde være til stor Støtte for den samlede Udgave af Fortællings-Kredsens Bøger naar en saadan antagelig om et Par Aar skal foreligge. Det, at Begyndelsen af Værket da var spredt i stort Antal gennem en saadan billig Udgave, hvor Fortsættelsen ikke kom, vilde sikkert være en Støtte i vore Bestræbelser for at sælge en4 stort Andel af den samlede Udgave. Jeg troer mange Læsere, som vi ellers vanskeligt kunde faa i Tale, i høj Grad vilde fristes til at følge Personerne fra "Torben og Jytte"[s] videre Skæbne. Dette ikke mindst paa Grund af Deres særlige Evne til i lige høj Grad at interessere Læseren for alle Bogens Personer.
Jeg vil bede Dem overveje dette Forslag og da træffe den Afgørelse, der tiltaler Dem mest.
Maa jeg benytte Lejligheden til at takke for Deres venlige Brev af d. 7 ds, der glædede mig meget. Jeg vedlægger de 500 Kr., som De har anmodet os om at sende. Jeg skal personlig drage Omsorg for, at der ikke indheftes Reklamer i Deres Bøger i Fremtiden.
Med venlig Hilsen.
Deres ærbødige
Fr. Hegel
