Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 13. februar 1933
Gid De maa beholde Lysten
13 Febr. 33.
Kære Pontoppidan. – Det glædede mig at høre fra Dem. Jeg har i nogen Tid gaaet og længtes efter Brev og tænkte nu og da paa at skrive, men lod være. Breve er nemlig ikke altid mig selv velkomne – de fleste gør en Slags Rykkerbrevs-Indtryk paa mig ved at gi mig Fornemmelsen af at blive Svar skyldig – hvad der ikke altid passer mig, hvorfor jeg ogsaa undertiden skulker fra det, men dog stadig beholder den onde Samvittighed, indtil Tiden lidt efter lidt dysser den hen. Gaar det mon ikke Dem ligedan? Og det vilde jeg dog skaane Dem for. – Alt staar ganske godt til her hos mig. Jeg har da i hvert Fald ikke haft Influenza endnu hverken selv eller i min Nærhed, og jeg haaber, det skal lykkes ogsaa fremdeles at holde mig den fra Livet. Det er det derimod ikke lykkedes mig at gøre med den økonomiske Misere. Jo – jeg er ganske rigtig med i Burmeister og W. – Jeg begyndte i sin Tid med 20000 Kr. Flydedok. De svandt for nogle Aar siden ind til 6000 Kr. Burmeister, og de fordufter jo muligvis helt nu, skønt en Lidelsesfælle i "Politiken" idag anstiller en Beregning, hvorefter det endnu skulde være muligt at redde i hvert Fald Halvdelen af Aktiekapitalen. Jeg tror ikke meget paa det efter de Erfaringer, jeg hidtil har gjort paa det Omraade. Dyrekøbte Erfaringer! Ved Landmandsbanken, Revisionsbanken og Flydedokken (Burm. & W.) har jeg nu tabt over 100000 Kr. snarere 120000, og saa har jeg endnu tilbage 10000 Ø.K.r og 20000 Porcellæn; de sidste staar f. T. i c. 25% – Heldigvis har jeg Størsteparten af Resten af min Formue i Statsobligationer, og foreløbig gaar Staten vel ikke fallit, selv om Statsgælden øges med Hundreder af Millioner. De i mit Budget selvfølgelig følelige Tab har dog hverken tidligere eller nu skaffet mig en Times mindre Nattesøvn, hvad der dog maaske mindre skyldes aandelig Overlegenhed eller Foragt for Penge end Bevidstheden om, at jeg trods Tabene har saa meget tilbage, at jeg i den korte Tid, jeg endnu har tilbage at leve i næppe behøver at ængstes for Udkommet, selv om det blir nødvendigt at ta op af Kapitalen. – Deres Antydninger om Ø.K. er nok rigtige – ifjor gaves der intet Udbytte og Forholdene har vel nærmest forværret sig siden da, men jeg har nu været med fra det Selskab1 blev startet og har faaet adskillige gode Udbytter, og saa synes jeg, at jeg har Lyst til at holde ud lige til Enden, om det skal være. Jeg har nu alligevel helt tabt Tilliden til det. H. N. Andersen er dog ikke nogen Harald Plum. 2 Jeg har det ellers godt men lever et meget stilfærdigt og ensformigt Liv, hvor de smaa daglige Hændelser blir de store Verdensbegivenheder. Det passer mig imidlertid ganske godt, for jeg synes nok at Alderens Skygger nu, da Solnedgangen nærmer sig stiger højere og højere op i min Tilværelse. Ikke just, at jeg føler mig afsvækket, i hvert Fald ikke i aandelig Henseende – synes jeg i hvert Fald selv – men alligevel mærkes det paa mange Ting – f. Ex. at jeg glæder mig til at skulle lægge mig i min Seng – og skal ta mig selv i Nakken om Morgenen, naar jeg Kl. 8½ skal op af den igen – og Ulysten i mit Sind til Modsigelse eller Selvhævdelse tar ogsaa til, saa "det er jo ganske ligegyldigt!" er ved at blive min inderste Livsbetragtning. – Men jeg læser stadig med Lyst, og Øjnene holder endnu dertil – det vil blive svært, hvis jeg nogensinde skulde nødes til at holde op med eller indskrænke den Underholdning. – Det glædede mig meget at høre, at der næppe gaar en Dag, hvor der ikke blir skrevet noget ned af Deres Minder fra Fortiden. Gid De maa beholde Lysten til at blive ved dermed. Det interesserede mig at høre, hvad De til Afvexling læste. Ja Ludwig er en underholdende Forfatter men vel nok noget løs og overfladisk. Hans Goethe kender jeg ikke, men en Del af hans andre Bøger baade Napoleon og Kejser Wilhelm og 1914 vistnok ogsaa Bismarck. Bogen om Jesus "Der Menschensohn" syntes jeg var ret tarvelig. Jeg har i den sidste Tid læst Bernh. v. Bülows "Denkwürdigkeiten", de to første Dele og været i høj Grad interesseret af den. Et mægtigt Værk i 4 Dele paa 5-600 store tættrykte Sider hver Del. De to første Dele omhandler hans Virksomhed som Udenrigsminister (fra 1897-99) og Rigskansler (1899-1909). Man faar der et ganske overordenlig levende Billede af Forholdene i Tyskland, det vil sige de politiske med Kejseren som Hovedfigur. Og man tar sig hvert Øjeblik til Hodet og siger: Hvor har det dog været muligt! Bülow er en udmærket Beretter, anfører – til Selvforsvar – lidt for mange og for lange af alle de anerkendende Udtalelser, han faar fra sine Samtidige, men hans Redegørelse for sin Handling og Optræden som Rigsstyrer er overordentlig interessant og hans Skildring af Kejseren og Forholdet til ham ikke mindre. Jeg tror, den vilde interessere Dem, men det er jo Ugers eller Maaneders Arbejde at komme igennem dette Værk. 3. Del, jeg nu skal til, omhandler Verdenskrigstiden.
Jeg forstaar, at Elses og Einars Fremtid ligger Dem paa Sinde, men jeg tænker som De, at Einars Dygtighed nok bringer ham frem til den Plads, han fortjener, selv om den ikke i Øjeblikket staar aaben for ham.
Og lev saa vel.
Deres hengivne
M. Galschiøt