Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 24. maj 1928
større Simpelhed og Naturlighed
24. Maj 28
Kære Pontoppidan. – Min hjerteligste Tak for "Asgaardsrejen" i den ny Udgave1 og for Tilskriften til "den kære gamle Ven", der rørte mig ved sin uformelle Oprigtighed og paalidelige varme Undertone. Der er ikke mange, paa hvis Venskab jeg sætter større Pris. Men det ved De jo nok. Kom nu snart igen og besøg mig – og har De mindste Lyst dertil, saa bliv over her en Dag eller to eller tre, som De kan holde ud at være her. Det er mig altid en stor Glæde at være sammen med Dem – og i Mangel af Dem selv personlig, med Deres Bøger. Derfor gav jeg mig ogsaa straks iaftes i Lag med "Asgaardsreien", men jeg hade ikke læst mange Sider, før jeg sa: "men dette er jo noget nyt" – for det er ikke saa længe siden jeg læste Stykket i dets første Form – det var nok samtidig med eller lige efter, at jeg læste "Mands Himmerig" – og saa tog jeg den ældre Udgave for – læste en Akt i denne og derefter den tilsvarende i den ny og fortsatte, til jeg paa den Maade var kommet Dobbeltlæsningen til Ende.
2 Og jeg maa sige: jeg var ganske imponeret – af den overlegne Sikkerhed, hvormed hver Ændring i Scener og Scenesammensætning som i Replik og Replikskifte er foretaget. Ubarmhjertig har De strøget væk alt det overflødige, der trak Scenerne i Langdrag uden at bidrage yderligere til Personernes Karakteristik eller Handlingens Udvikling, og i Replikerne har De vejet og vraget og ændret og altid naaet større Simpelhed og Naturlighed. Det er fortræffeligt alt sammen. Ragna er bedre, hendes Mor meget bedre og klarere som Karakter og selv den vanskeligste at faa helt troværdig, den romantiske Samfundsomstyrter, har vundet ved at faa sine Udviklinger beskaaret. En udmærket Forøgelse er Scenen paa Veilbygaard, Aftenselskabet, med det gennem de faa Repliker saa udmærket karakteriserede Etatsraads-Par. I sin nye Form maa Stykket, synes jeg, absolut kunne gøre sig paa en Scene. Og godt var det, at De foretog Gennemarbejdelsen og tvang den ny Udgave igennem. – Jeg skal nu atter i Aften læse den – i et Træk for at faa et helt og samlet Indtryk.
Jeg har det godt – som sædvanlig – men synderlig meget faar jeg ikke udrettet.
Kom saa snart!
Deres hengivne
M. Galschiøt
