Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 7. august 1923

Projekt til Reberbane-Besøg

7. Aug. 23.

Kære Pontoppidan & Madame.

Ja, her har De mig igen og med et nyt Projekt til et eventuelt Reberbane-Besøg. De ser, jeg lar mig ikke saa let forknytte, naar jeg engang har sat mig noget for. Saa hvis De ikke allerede har knyttet en uløselig Forbindelse med Amanda og Kerteminde, vil jeg dog henstille til Dem at ta dette mit ny Projekt under Overvejelse. Det gaar ud paa følgende: Førstkommende Lørdag rejser Olga med sine Børn, der har været her tre Uger i Besøg. Saa er de to Gæsteværelser her i Huset ledige, og de vil blive glade ved at kunne huse to saa celebre 2 Gæster og gode Venner af Huset. Kom derfor Søndag eller Mandag og tag dem i Besiddelse og vær mine Gæster. Hen i Ugen rejser antagelig Fredericias, saa Lejligheden i det gamle Hus efter den behørige Rengøring kan staa til Deres Disposition. Naar saa De, kære Fru Pontoppidan, har hvilet Dem tilstrækkelig ud her oppe og synes, De har Kræfter til saa smaat at ta fat igen paa egen Husførelse, flytter De hen i det gamle Hus og fører Deres egen Formiddags-Husholdning med en lille Formiddagspige, som vi vel nok kan faa fat i, og indtager saa Dagens Hovedmaaltid Kl. 6 her hos mig. Jeg synes selv, det maa være en ideel Ordning, og den kan jo fortsættes, til De blir ked af 3 den og af mig og længes tilbage til Overgaden neden Vandet 15.

For Dem√ Pontoppidan synes jeg, den ogsaa maa passe. De er da saa nær København, at De uden videre Anstrengelse kan komme ind til Konsultationer, og blir Bedringen ved, vil De nok her faa Lyst og Kræfter til at ta fat igen paa Arbejdet. Fridericia har benyttet den store Stue, hvor De i sin Tid hade Sovekammer "Tantes Stue", som den hedder, til Arbejdsværelse og har været henrykt for det.

Ja, det var Projektet. Maatte De bifalde det og være med om at realisere det, vilde det glæde mig meget. Jeg er vis paa, De vil faa det bedre her end hos Amanda. Og der gaar 20 Tog om Dagen, saa De kan altid komme herfra, hvis De endelig vil.

4 Tak for Brevene, for alle venlige Udtalelser og for Beretningen om Børnene, der glædede mig baade for deres eget Indhold og som Vidnesbyrd om, at De synes, at ogsaa jeg har nogen Del i dem og deres Vel og Ve. Og saa lyste Deres egen Glæde over Steffen saa smukt gennem Beretningen.

Altsaa paa snarligt Gensyn.

Deres hengivne
M. Galschiøt