Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 10. august 1910
Vi spiller Bridge om Aftenen
Helsingør 10 Aug. 10
Kære Pontoppidan
Tak for Brevet1, De sendte mig til Bedarö. Det gled saa helt og stille ind i den Stemning, der fyldte mig i de Dage, jeg var der, en underlig Stemning af Resignation og Træthed, som øgedes ved Samlivet med Mennesker, der dengang var unge, livsglade, kraftige√ med Fremtiden for sig og nu var færdige med og ude ovre saa meget af det, de dengang saa hen til og levede paa. Jeg længtes bort fra Stedet igen, og saa brød jeg af og tog over til Wisby paa Gotland, en Udflugt paa 2-3 Dage i herligt Vejr og interessante Omgivelser, der atter jevnede Humøret ud til det dagligdags ligelige, som holdt sig i det Døgn jeg derefter tilbragte paa Øen. Saa skiltes Fru Sohlman og jeg. Hendes Børn og deres Ungdom vilde, at jeg skulde komme tilbage til Høsten, naar de atter var flyttet ind til Stockholm, men hun og jeg vidste, at vi sagde hinanden Farvel for sidste Gang, og hun gik stille op fra Stranden, da Baaden stødte fra Land, og vendte sig ikke om eller vinkede paa Gensyn til mig, da vi roede bort. Jeg vil heller ikke tilbage dertil – eller til Stockholm: der var for meget dødt og gemt og glemt baade i de levendes og de dødes By – Græsset grode langt og stridt over Signes Grav, og af 3 Vennerne fra gamle Dage var der kun en enkelt tilbage. Og saa syntes jeg tilmed, at jeg ligesom vejrede den antidanske Stemning fra 1905 endnu i Luften. Men for Resten brugte vi, min Søster og jeg, os godt i de Dage, vi tilbragte i Stockholm efter Opholdet paa Bedarö.
Og hvordan har De det nu selv og hvor er De? Jeg har haft Rist hos mig i nogle Dage; men igaar rejste han ind til Veldædigheds-Kongres2 og kommer først tilbage imorgen. Og saa bliver han kun til Mandag Eftermiddag, da han paa Tirsdag skal rejse til Jylland.
Nu vilde vi gerne have Dem herned en Dag, og hvis De altsaa sidder i Ahlmanns Allé og skriver, 4 saa vil jeg foreslaa Dem, at De paa Lørdag tørrer Deres Pen af, rydder op paa Bordet, putter en Natskjorte m. m. i en Taske og tager herned til os med et eller andet Tog for at tilbringe Søndagen sammen med os. Vi spiller Bridge om Aftenen og trænger til en Fjerdemand. Ogsaa af den Grund kunde vi ønske at se Dem, men først og fremmest dog, fordi vi begge godt kan lide Dem og hygger os saa godt sammen med Dem. Vi maa jo da ogsaa se at komme til Ende med Forhandlingerne om den store Slægtsroman, som vi skal skrive sammen.
Deres hengivne
M. Galschiøt
