Inger Holt til Henrik Pontoppidan
27. januar 1933

Litteraturen som Aandshistorie

d. 27/1 1933.

Kære Hr. Forfatter Dr. phil. Henrik Pontoppidan!

En hjærtelig Tak for Deres sidste saa velkomne Brev, som jeg jo modtog midt under Examensbekymringer og Examensvanskeligheder. Nu er disse heldigvis godt overstaaede, saa jeg kan sige helt Farvel til alt Examensterperi, som jo er en Nødvendighed (specielt i dette Land, hvor man har et sandt Kineseri med Examiner) men en alt andet end opmuntrende Nødvendighed, selvom man af og til ogsaa under et saadant Arbejde kan opleve sin Glæde ved f. Eks. at opdage hidtil uanede Syntheser.

Jeg glæder mig meget til for Fremtiden mere at kunne uddanne mig con amore i Stedet for stadig at maatte tænke paa at huske Enkeltheder for at aflevere dem paa en skæbnesvanger Examensdag ved det grønne Bord til nogle højlærde Professorer. I de 5½ Aar, man har studeret, er det yderst begrænsede Omraader, man har kunnet stifte nogenlunde grundigt Bekendtskab med, ja det er vel egentlig kun Specialet, man kan tale rigtig med om, og som man har haft rigtig Glæde af at beskæftige sig med, fordi det ikke er Examensterperi, men et Forsøg paa grundigt at tilegne sig et af en selv valgt Forfatterskab.

2 En værdifuld Viden har man dog erhvervet i sin Studietid, idet man har faaet en Anelse om sin egen Uvidenheds Dyb; der er virkelig en stor Sandhed i, at Sokrates kaldte dette den højeste Visdom, da man først paa dette Grundlag kan faa Øje for uendelige Horizonter.

Det er ikke særlig den√ specielle Æstetik, der interesserer mig, men i langt højere Grad Litteraturen taget som Aandshistorie, saa jeg har jo et vidtstrakt Felt til Opdyrkning for mig. Det har for mig den største Interesse at se en Aandsbevægelse blive til i Kamp mod noget foregaaende, kulminere og skubbes til Side for en følgende og at søge at forstaa Sammenhængen mellem de 3 Aandsretninger; men sideordnet hermed er min Interesse for den enkelte Digterpersonlighed, som den kommer til Orde i Værkerne. Det er altsaa, om jeg saa maa sige, den mere menneskelige Side af Litteraturen, der optager mig mest.

Jeg havde den Glæde at træffe Frk. Lea for en Tid siden i Foreningen for kvindelige Akademikere. Det var meget morsomt at tale med hende. Jeg tror, vi samstemmede paa mange Punkter, selvom hun er langt mere egentlig Æstetiker end jeg.

Til Slut de hjærteligste Hilsner

fra Deres hengivne
Inger Holt