Jørgen Bukdahl til Henrik Pontoppidan
Sendt fra St. Kannikestræde 12 (Borchs kollegium). 1. maj 1925 (omtrentlig datering)
den ensomste
St. Kannikestræde 12
[ca. 1.5.19251]
Hr Forf. Henrik Pontoppidan!
Jeg er lige kommet ned til det danske Foraar fra det endnu snedækkede Nord-Norge, en Foredragsrejse, hvor jeg sagde Farvel – sidst i Trondhjem. Maa jeg have Lov at sende Dem Indledning til min Tale i Studentersamfundet dér. – Nu er det Danmark det gælder. – Nu er det Tidsrummet fra 1890 og til 1925. Hvad er Virkeligheden i dette Tidsrum, og hvad er Illusioner, hvad er det, der bærer og hvad brister?
Modet var ved at svigte mig en graa Morgen, da jeg stod Sundet ind og blev hilst af Kronborg i Prins Hamlets By. Men Morgenbrisen bar Duft af Foraar, af Skove, der grønnedes inde paa Sjælland. Men da Damperen huggede sig ind mod København lagde Byen sig som en Blyvægt paa Modet og som jeg maalte min Skæbne, blev jeg den ensomste af alle.
Med Hilsen
Deres ærbødige
Jørgen Bukdahl
