Marie Bregendahl til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Amager Fælledvej 30. 6. januar 1935

man gaar baglænds

Amager Fælledvej 30 - 6/1 - 35

Kære Hr. Pontoppidan!

Mange Tak for Deres smukke Brev, som jeg jo paa flere Maader blev glad for, – men ogsaa dybt grebet af. – Ak, maa De nu ogsaa lide det, at Synet svigter! – De slipper sandelig ikke for let. – – Det er jo nu allerede en lille Evighed siden, synes man, at "Lykke-Per" strakte Hænderne mod Himlen og spurgte: "Er det nu nok!" – Og hvor meget har De ikke måttet igennem siden da. – Selv er man jo ved nu, at være en gammel Kone, og jeg mærker ogsaa – foruden Hørelses-Invaliditetet – paa flere Maader, at man ældes og gaar baglænds. – Og dog, – jeg sidder og planlægger og gør Udkast til et nyt, stort Værk; men jeg lover ogsaa mig selv, at jeg vil ikke tale om det, for jeg indser fuldt vel, hvordan Pennen en Dag uanet kan falde En ud af Haanden.

Fru Eilertsen vilde have mig til at sende Dem nogle af mine Anmeldelser, jeg syntes, at det maatte bare være en trættende Bebyrdelse, at læsse over paa Dem, tænkte jo ogsaa, at det var noget, hun fandt paa, at snakke til Dem om saadan som man kan lade Ord falde, uden synderlig Overvejelse. Men naar De har siddet og tygget paa Rimestads ufordøjelige Anskuelser 2 om min Bog og Henning Kehlers "gudfrygtige" Filosofi, der vel nok er ligesaa lidt paa sin Plads her, vil jeg dog tage mig den Frihed, at sende Dem et Par Ting, der er mere bevendt, baade som Boganmeldelse, og specielt for min Bogs¹ Fremgang. – Jeg har jo nemlig, nu i mit 68^tyvende Aar, haft den Oplevelse for en Gangs Skyld, at faa Salgssucces. Det udkomne Bind er solgt i c. 5000 Eksemplarer, og nu trykker man nyt Oplag, samtidig med Udsendelsen af andet Bind, der skal komme til April. – Gider Pontoppidan ikke sidde og læse disse Anmeldelser, er det jo dog ikke saa svært, at lade Deres Hjælper stikke dem i en Konvolut og putte dem i Postkassen igen. – Nogen af de rare Provinsfolk er jo for højt oppe, andre er mere velmenende end smagfulde, den fineste og bedste, og den, jeg har været allergladest for, er Poul la Cours i "Tilskueren".

– –

De har fuldt Ret i, at Bogen ikke er helt let at læse. Det kan jo nok paa een Vis regnes for fin Teknik, saadan som jeg gør det, at presse Handlingen sammen i een Dags eller et Døgns Oplevelser, men det fører jo uvægerligt de lange Tilbageblik med sig, og det kan vel ikke nægtes, at de imellem gør Læsningen slæbende. Ja, og saa den [fortsættes nedad i venstre margin:] store Landbrugs-Saglighed, jeg her udfolder. Paa "Brostensfolkene" maa den jo virke ufordøjelig. – Min hjærteligste Tak, og mine bedste Ønsker for Henrik Pontoppidan i det nye Aar! – Og rørt Tak ogsaa for alt, hvad jeg litterært skylder just Dem.

Deres hengivne
Marie Bregendahl