Marie Bregendahl til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ved Amagerport 3. 16. februar 1926
mest passende ikke at søge
Amagerport 3 d 16/2-26
Kære Hr. Henrik Pontoppidan!
Hvordan skal jeg takke Dem, for den smukke Anbefaling, De har givet? – Selvfølgelig vil den være af stor Støtte for mig, hvis jeg søger det nævnte Legat, men jeg har jo nu været saa letsindig, offentlig at rejse Forfatternes Legatspørgsmaal – jeg ved ikke om De har set noget til det, men baade "København" og "Berlingske Aftenavis" har haft Artikler i den Anledning, og jeg tror næsten, at det af den Grund alene, vil være mest passende for mig, ikke at søge. – Jeg ved ikke en Gang selv hvem det er, der uddeler det, til at begynde med, d.v.s. for to Aar siden, var det en Sagfører Salicath, der havde ordnet Emma Bærentzens Bo, og Departementschef Glahn. Det Aar, jeg blev afvist ved Ansøgningen af "Det Ancherske Legat" gik jeg til Hr. Glahn, og spurgte, om der ingen Sandsynlighed var for, at jeg kunde faa en Portion af det nye Legat, da det var meget nødvendigt for mig, at komme ud at rejse. Departementschefen svarede mig da, at det troede han straks at kunne sige mig, ikke vilde nytte mig. Og da jeg bad om en Forklaring, sagde han mig, at det var "fordi De – (jeg) er for gammel". – Jeg mente jo, at det mere maatte komme an paa, om man kunde sige, jeg var paa Retur, som Kunstner, og det havde jeg ikke selv Følelsen af, kunde siges. – Men han fastholdt alligevel, at han kunde med temmelig afgjort Sikkerhed sige mig, at jeg ikke vilde faa det. 2 Saa søgte jeg det ikke, hverken den Gang, eller ifjor, men Hr. Glahns Udtalelser til mig, forhindrede ikke, at Legatet blev givet til to omtrent mig jævnaldrende Forfattere: Hr. Svend Leopold1 første Aar, og Kai Hoffmann2 andet Aar. – Jeg vil ikke bestride, at begge disse Forfattere kan være bedre kunstnerisk kvalificerede, end jeg, men den første havde da faaet ihvertfald "det Ancherske Legat" iforvejen og den sidste er en Mand med meget store Indtægter, og helt ungdommelige er ingen af dem. – Nu er Hr. Glahn jo død og jeg ved ikke, hvem der er kommen i hans Sted. – Men, som sagt, ogsaa fordi jeg nu, af flere Grunde, har ladet mig forlede til, offentlig at fremdrage disse Legatuddelingsforhold, synes jeg, det vil være smukkest, at jeg ikke selv søger noget. – Jeg har taget fat paa Fuldførelsen af et Par Bind Noveller, saa maa jeg haabe paa, at kunne afhænde dem, og paa den Maade, selv erhverve mig de fornødne Rejsepenge.
Men at jeg er overordentlig taknemlig for Deres smukke Udtalelser om min Produktion, og meget glad for dem, kan De ikke være i Tvivl om. – Tusind Tak!
Jeg har jo aldrig faaet noget af disse efterhaanden slet ikke saa faa Legater, der er til Uddeling. Vel er min Produktion jo heller ikke af de omfangsrige, men jeg synes saa til Gengjæld, at jeg tør sige, der intet værdiløst findes deri, og det er jo dog nu 22 Aar siden "Hendrik i Bakken" blev udsendt, saa et eller andet synes jeg jo nok, jeg kunde have tilkommet.
Tilgiv nu den lange Snak, om noget, som maa trætte og kede Dem, og atter Tak for Deres smukke og redebonne Bistand.
Med de venligste Hilsner til Dem og Deres Hustru
Deres hengivne
Marie Bregendahl
