Georg Brandes til Henri Nathansen
3. januar 1921
forhaabentlig et Liv for Dem
3 Januar 211
Kære Nathansen
Det er det mindste af det, at De forleden Aften var for træt til en middelmaadig Souper, men det er trist, at Træthed hindrede Dem.
Ogsaa jeg haaber, at det ny Aar vil bringe Dem Helbredelse. De har dog forhaabentlig et Liv for Dem, noget, jeg jo ikke tør prale af. For mig har jeg kun de Firs, som ikke opmuntrer.
Jeg ønskede Rung Held til hans Stykke2. Udførelsen led under at den unge Pio3 aldeles ikke havde Krop eller Organ til sin Rolle. I Teaterkunsten kan man ikke veje paa 2 en enarmet Vægtstang. Da Reumert savnede en Modvægt, stod den anden Ende af Vippebrædtet ret op i Luften. Jeg begriber ikke den Forvandling, der er foregaaet med Pio. I tidligere Roller talte han distinct, nu havde han Grød i Munden. Ellers synes jeg, at baade Rung og De havde megen Ære af Forestillingen. Som gammel Tekniker sørger jeg alligevel over, at Rung ikke ordentlig har studeret Dramets Teknik. Naar første Akt slutter skal man være spændt paa, hvem af to Parter, der vinder. Derfor kaldes den Exposition. Her var første Akt et lille Stykke for sig selv, aabnede intet Perspektiv.
Et godt Aar for Dem og Deres Frue
Deres
Georg Brandes