Georg Brandes til Henri Nathansen
Sendt fra Albergo Porta Rossa, Firenze. 12. april 1921
Pasvrøvl og Kufferteftersyn
Florents Albergo Porta Rossa
12 April 211
Kære H. N.
Deres venlige Kort2 fra Berlin traf mig ad en Omvej i Milano3 og jeg besvarer det her. Det glæder mig, at det dog synes at lysne lidt for Deres Livslyst. De har endnu mange smukke Arbejdsdage for Dem. Den, der (som jeg) gaar i sit 80. Aar, er nødsaget til et noget tungere Livssyn.
Efter fulde syv Aar at have siddet fast i Kjøbenhavn maatte jeg ud. Jeg havde i den Tid skrevet de fire større Arbejder Goethe, Voltaire, Cæsar, Michelangelo, Samlingen Napoleon og Garibaldi, de to Bind om Verdenskrigen og foruden disse elleve Bind udgivet 2 tre Bind Samlede Skrifter og et fjerde Bind Taler. Blot det at rette Korrektur paa 17 svære Bind er et Arbejd. (Jeg vil ikke tale om Skrivningen.)
Men Rejsen har ikke holdt hvad jeg lovede mig af den. Jeg, som var vant til før Krigen at rejse saa let, som jeg satte mig i en Sporvogn, kommer ud af mig selv over det evindelige Pasvrøvl og Kufferteftersyn, det evige Spioneri fra Politiets Side, der kræver min Faders Fornavn og min Moders Pigenavn. Inden 24 Timer har her enhver Ankommende at melde sig til Politiet.
Det er som en Sindssyge.
Og saa den fortvivlede Dyrtid. Alt er 5-6 Gange dyrere end før. Der er Skat paa Alt, paa Værelset 3 man boer i, paa hver Flaske Vin, man drikker. Og Befolkningen er forvandlet her, som tildels allerede i Tyskland. Studs, uvenlig, halvt fjendsk mod den Fremmede. Endelig lever vi under Borgerkrigens Tegn; i hver mindste By i Italien flyder dagligt Blod. Verdensrevolutionen gaar langsomt sin Gang gennem Europa.
Det var mig en stor Sorg at min Ven, Roms Borgemester, Ernesto Nathan, i Forgaars døde. Han kaldte sig Nathan med sin Moders Navn, men var Søn af Mazzini. En sjælden Mand. Han var født i London under Exilet og talte altid Engelsk i sit Hjem med sin Datter og sin Broder. Rank, høj, fast, en Karakter. 4 I Milano, hvor jeg er Æresmedlem af Kunstakademiet, talte jeg med nogle flinke italienske Kunstnere. De Danske, der vrimler allevegne, skyer og afskyer jeg, rent ud sagt.
Det er for mig en stor Ting, efter næsten ti Aars Forløb at se Florents igen, atter at staa overfor det Underfulde og Fuldendte, hvori jeg de sidste to Aar har levet helt fordybet. Her er underfuldt skønt. Jeg var paa Vej til min Marchese i Pallanza, men De havde ikke Kul og kunde ikke opvarme Villaen, saa de selv bad mig heller komme igen, naar det blev mere varmt. Min hjerteligste Hilsen til Deres Frue som til Dem selv.
Deres hengivne
G. B.
