Georg Brandes til Henri Nathansen
Sendt fra Taormina, Italien. 27. marts 1913

lad mig vide, hvad Stykket indbringer Dem

Grand Hotel Metropole
Taormina (Sicilia)
27 Marts 131

Kjære Henri N.

Først maa jeg sige min bedste Tak for venlig og rigtig Tilsendelse af de mange Tidsskriftshefter og af Söderbergs2 Bog3 der vist efter hans Vane er god, men hvor mit Blik desværre falder lige paa en Vademecums-Historie, der saarede mig. Det er skrækkeligt som nordiske Forfattere er uvidende og lettroende. Ludvig XIVs Hofpræst skal have set Kongens Ansigt formørkes ved Ordene "alle Mennesker er dødelige" og have rettet sig til "næsten alle". Stakkels Söderberg! Han maa aldrig have læst et Ord af Bossuet4. Ellers vidste han at idetmindste Bossuet var en tapper Mand, som sagde Fyrsterne hvad han holdt for Sandhed, og ganske andre Ting end at alle Mennesker må dø.

Jeg skammer mig ved at skrive Sligt til Dem, thi 2 et Brev fra Dem er altid fuldt af Stemning. Dette knaser vist som Sand.

Jeg havde havt i Sinde at tage et Par Dage med Rungs til Syracusa, som jeg kjender godt, før min Afrejse; men det bliver ikke til noget, da jeg har havt nogle Anfægtelser i mit Ben og maattet holde mig lidt stille. Jeg tager da først 3die April bort og lige til Neapel, hvor jeg skal tale den 6te.

Desværre gaar det Frk Knudtzon daarligt. Feberen vedvarer uden ringeste Bedring og uden at vi kjender dens Aarsag. Hun har havt Feber nu en fuld Maaned; jeg er urolig og bedrøvet derover og tager nødigt fra hende i den Tilstand, hvori hun er.

Jeg har skrevet nogle smaa Artikler, af hvilke tre var trykte i Politiken, som De vist har set, og jeg vil nu skrive en lang Tidsskriftsartikel om Jules Favre inden jeg tager herfra. Det er blot for at sysselsætte mig. Men Æmnet interesserer mig.

Desværre er det ikke just indbringende at skrive Tidsskriftsartikler. I 3 Uger kan man maaske tjene 3 hundrede Kroner. Rung sagde mig, De havde railleret over de 150,000, den velsignede Koppel5 satte i Politiken. Jeg vilde ønsket, han havde talt sandt. Ifald De véd det og vil meddele det, saa lad mig imidlertid vide, hvad De tænker Dem, Stykket indbringer Dem. Thi hvis det ikke er en Sum, der lader sig sætte paa Rente og som kan sikre et Udkomme, var det jo lidt trist efter alt det Avisvrøvl.

Jeg er lidt forundret over den umaadelige Opblussen af Nationalfølelsen og Nationalismen i Danmark. For nogle Aar siden vilde Palle Rosenkrantz6 neppe have skrevet i den Tone om sin Slægt og Historien. Var det ikke en Rosenkrantz7, som Christian IV beskæmmede ved Vandmærket i det Papir, hvormed han vilde besvige den fattige Enke? Stolthed af Forfædre!

Overhovedet – dette er til Dem – Nationalfølelse! Franske Forfattere, der har levet længe i Afrika, hævder, at en 4 Bonde i Tunis er saa lig en Bonde i Normandiet, at man kunde forvexle dem, hvis de skiftede Klæder og Hudfarve. Frk Marie Knudtzon8, der har levet ti Aar i Normandiet, siger, at en normannisk Bonde er saa lig en jysk Bonde, at de føler Ens og ser Ens ud. Rung hævder, at en Bonde og en Sognefoged i Ægypten bærer sig akkurat ad som de tilsvarende i Danmark. Standspræget gaar da dybere end Nationaliteten i mangfoldige Tilfælde.

Men jeg bryder mig Fanden om Stand og Nationalitet. Jeg bryder mig om Mira, som er i Rom, og om Helene, som er i Tunis osv. osv. med Gratie in infinitum.

Der er kun én Gudinde, Tanit9, kaldet Lejligheden. Man siger, den skaber Tyve, den skaber Alt.

Lejligheden er en Dame, derfor vil den som oftere fremhævet, gribes. Den ligner en gammel Herre, jeg kjender, derved at den har et Pandehaar, (hvori man skal tage den).

Men i den senere Tid er Lejlighederne bleven 5 moderne; de har intet Pandehaar; og naar de fleste Fjols forsøger at gribe dem, faar de blot en falsk Toupet i Haanden.

Det tør jeg rose mig af har aldrig ikke√ været mit Tilfælde, skjønt jeg aldrig har havt noget Succés og aldrig faar noget.

Men Lejligheden har jo i det sidste Aar frembudt Dem en hel Manke; De har grebet den i den, og svunget Dem op paa Sfinxens Ryg, hvor De for Tiden befindes ridende.

De vil ikke falde af; men forhaabentlig stige, og som en Ballon captif vil De have den Ariadnetraad, hvori Fru Johanne lempeligt drager Dem til salig Kong Frederik d. Sjettes Allé.

Hjertelig Hilsen til begge

Deres
G. B.

[Påskrift på bagflappen:] Adresse i Neapel: Hotel Santa Lucia. En Uge vel der c. 4 - 11 April√ Derefter Rom: Hotel Bavaria Müller.

 
[1] Torsdag. Konvolutten er adresseret til: "Forfatteren / Hr. Henri Nathansen / Allégade 15 A / Copenhagen F / Danimarca". Poststemplet: "Taormina / Messina 27/3/13; Kjøbenhavn F. 2 OMB 31.3.13". tilbage
[2] Söderberg: Hjalmar S. (1869-1941) sv. forfatter. tilbage
[3] Bog: enten Den allvarsamma leken, 1912 eller Den talangfulla draken, 1913. tilbage
[4] Bossuet: (1627-1704). tilbage
[5] Koppel: antagelig Politikens journalist Vald. Koppel (1867-1949). tilbage
[6] Palle Rosenkrantz: (1867-1941) rabiat konservativ forfatter med adelig baggrund. tilbage
[7] Rosenkrantz: Christoffer Rosenkrantz forsøgte ved hjælp af et forfalsket gældsbrev at narre gården Donslund fra enken Karen Strange. For denne og andre bedragerier blev han halshugget 1610. Historien om Chr. IV og vandmærket hører til en helt anden sag. tilbage
[8] Marie Knudtzon: søster til GBs veninde Bertha K. Frk. M. K. ejede et pensionat i Taormina. tilbage
[9] Tanit: fønikisk månegudinde, Kartagos skytsgudinde. tilbage