Georg Brandes til Henri Nathansen
Sendt fra Pallanza, Italien. 27. januar 1913
Den gale Vandringsmand
Pallanza d. 27 Jan. 131
Kjære Nathansen
Jeg havde sendt et Kort til Dem igaar, da Deres Brev2 kom idag. Jeg frygter mine Ord om Laurbær har klinget ildelydende. Min Mening var kort den uskyldige, at man let af Medgang forledes til, ikke at arbejde. Jeg selv har kun arbejdet stærkt, naar det gik mig værst.
De behøver ikke at sige mig noget ufordelagtigt om Danmark. Det stakkels Land bliver stadigt uudholdeligere for mig. Jeg er i Kbhavn ganske isoleret, omgaas ikke mere end fem, sex Mennesker, og den offenlige Tone er mig ulidelig. (Prof. Drachmann3, min velmenende gode Bekendt, skriver om mig i Anledning af Universitetskravallet4: "Man kan ikke saaledes personligt angribe en Mand, vi har ganske nær paa Livet." Det er den 2 Form, hvorunder Velvilje udtrykker sig i Danmark.
Jeg har aldrig set Schnitzlers Stykke. Hvad De siger om Slutningen er vistnok rigtigt. Den maa virke flovt, som den Skepsis, der kom sent. Den skal gjenkalde Burkhardt, hvis Minde Stykket er tilegnet.
Nej, Hauptmanns Stykke er mig en Gru. Hauptmann er ikke netop "et stakkels Menneske". Han er en Mand der vel bruger 100,000 om Aaret og sætter sig i Gjæld derved og har uhyre Indkomster og Nobelpris. Der gaar i et Aar flere Penge gjennem hans Hænder end Goethe havde sit Liv igjennem. Men han smører Stykker op, uden Smag og uden Kraft, for at Møllen stadigt skal gaa. Da Tyskerne 3 skal have en stor Mand, udnævnes han til Goethe.
Jeg er sønderslidt af Lidenskaber, ogsaa af et halvt Dusin andre Menneskers vanvittige Lidenskaber, der kommer mig lidet ved. Jeg har ingen Ro paa mig.
29 Jan – 3 Februar Rom. Pensione Botha, Via Babino
4 – 11 Februar Savoy Hotel Palermo
Vel 2 Uger i Tunis
Derefter et lille Ophold i Taormina.
Og naar jeg har nok deraf, hjem.
Det er mit foreløbige Program
Hils Deres Frue fra den gale Vandringsmand
Deres
Georg Brandes
