Georg Brandes til Henri Nathansen
Sendt fra Paris. 29. december 1912
Rodins formiddag med Voltaire
Hotel Bedford
Rue de l'Arcade (Madeleine)
Paris le 29 Dec.
19121
Kjære Henri Nathansen
Jeg glemte sidst at besvare et Spørgsmaal i Deres Brev. Jeg kjender meget godt Ossip Dymow2 (som i Virkeligheden har et tysk-jødisk Navn) han har besøgt mig i Kbhavn og lærte sig der lidt Dansk af en lille Pige, mens hans Kone var i München. Han er en skikkelig Fyr og har lidt en Del under Nationalismen i Rusland (Læs Aage Madelungs 2 Bog3 elsker hverandre! Den er fortræffelig og noget for Dem).
Hans Nju er meget nydeligt, det er en (langt svagere) Behandling af Æmnet4 i Hj. Söderbergs Gertrud, som Russeren ikke kjendte.
Igaar var jeg da hele Formiddagen ene sammen med Rodin5. Vi kjørte hen at spise Frokost hos Ledoyen og tilbage til Atelierne. Det er de bedste Timer, jeg har levet i det sidste Aar, troer jeg; de frugtbareste, de lærerigeste. Jeg forstod ham pludseligt, som jeg sjælden har forstaaet et Menneske 3 fordi han talte saa aabent om sin Kunst med mig, iøvrigt om Alt. Han har jaget Hertuginden af Choiseul paa Porten og talte kun altfor djærvt om hende, sagde: "Hun var en Eventyrerske, hun bemægtigede sig her Alt: til sidst var jeg selv slet Ingenting i Huset" og han beklagede sig over hendes List og Løgne.
Jeg fandt hende jo altid grim og skrækkelig, men det er dog trist at høre en Mand tale saadan om sin fordums Veninde.
Han paastod nu at være helt ene. Men den skjønne Judith Cladel6, hans gamle Veninde, der har skrevet saa smukt om ham, sad og ventede i Atelieret for [at] 4 sige ham et Ord. Saa helt forladt af Guder og Mennesker var han ikke. Hun gik for ej at genere os, og vi talte længe, længe om Kunst.
For at vise Dem hvor megen Ret, mine Uvenner har i deres Foredrag om min berømte "Forfængelighed", vil jeg tilføje, at Rodin, da jeg gik, sagde: Det er mig, som havde jeg tilbragt Formiddagen med Voltaire.
De er god og kjærlig, at De tager en sørgende ung Mand med Dem til Frankfurt.
Deres hengivne
G. B.
