Georg Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 4. november 1912

Borgerskabet lever og aander i Bagvaskelse

Kjøbenhavn 4 Nov. 12

Kjære Henrik Pontoppidan

Jeg havde intet hørt fra Dem, siden vi i Februar vexlede et Par Breve, da jeg var i Paris. Nu meddeler De mig at De har skrevet en hel Bog færdig. Den er ikke udkommen her endnu, men jeg glæder mig over at De har havt Kræfter og Humør til at arbejde. De er i Stand til at leve ensomt og samle Dem om alvorlige Opgaver; det maa efter Jordelivets beskedne Maal kaldes en Art Lykke.

Dette hele Aar er gaaet tabt for mig. Den 25 Februar blev jeg syg i Paris og med nogle Ugers Afbrydelse tog Aarebetændelserne al min Tid til en Uge ind i August. Jeg 2 kom ud af Vane med at arbejde og tabte i det Hele en Del Selvtillid.

Nu har jeg i den sidste Tid været nødt til at arbejde, dog kun rent mekanisk, og maa i Midten af denne Maaned afsted for at holde en Del Foredrag i Wien og et i Düsseldorf.

Hvad jeg saa vil, véd jeg endnu ikke; jeg tænker usikkert paa London i Vinter, for endelig engang at lære saa god engelsk Udtale at jeg kan holde nogle ordentlige Foredrag ved de engelske Universiteter, der paany opfordrer mig, (Rektoren ved Universitetet i Wales dog med Udskrift: Copenhagen, Sweden.)

Jeg holder som De af Hauptmanns Rose Bernd, som i sin Tid Oda Nielsen har spillet meget kønt og følt herhjemme. 3 De har set, at Nathansen har gjort mægtig Lykke med sit sidste Skuespil (der er mig noget fremmed) og han vil forhaabentlig tjene sig en lille Formue derpaa. Han er en trofast Sjæl.

Mig hænder jo ikke stort; men den forfærdelige Brevmængde der daglig overvælder mig, virker aldeles som stod jeg midt i Begivenheders Gang, og det Antal Tidsskrifter, jeg troer nogle og tredive forskellige, der ugentlig eller maanedlig√ kommer, holder mig paa en nerveoprivende Maade à jour.

Det er forunderligt at iagttage, hvorledes en dog ret stor By som Kjøbenhavn endog under historiske Katastrofer har som næsten eneste Interesse den ondskabsfuldeste Sladder. Den gjennemførte indbyrdes Bagvaskelse er Atmosfæren, 4 hvori Borgerskabet lever og aander. Titusind Mennesker er optagne af det Spørgsmaal, om der gives en Milliardær, som betaler Fru Nansens Kjoler. Selv en Patteunge kan begribe, at han ikke gives. Men det troes og sysselsætter; thi hvem er han?

Det gjør mig ondt, De ikke lider Schnitzler bedre, personlig holder jeg saa meget af ham. Jeg troer, Deres Frue vilde være mindre streng. Om Wedekind har jeg holdt et vidtløftigt Foredrag i Berlin. Ogsaa ham holder jeg meget af, overmaade meget, trods hans Hang til Paradoxier og hans Særhed.

Levvel, hils Fru Pontoppidan hjerteligt fra mig, og bevar Humøret.

Deres Georg Brandes