Georg Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Paris. 30. december 1912
Deres gamle Hader, Sven Lange
Hotel Bedford
Rue de l'Arcade
(Madeleine)
Paris le 30 Dec. 1912
Glædeligt Nytaar, Henrik Pontoppidan
Vi vil forsøge at besværge Magterne, saa de lader Dem i Fred i det ildeklingende Aar 13.
Det gjorde mig ondt, man overlod Deres gamle Hader, Sven Lange1, at skrive om den smukke Indledning eller Portal til Deres nye Værk. Han bliver mere og mere ondartet. Han var saa ganske anderledes, da han var ung. Jeg har staaet den Familie saa nær, at det gør mig ondt at se et Medlem af den bruge sine Evner daarligt.
2 Nathansen, der lykkeligvis har havt noget Held med sig, opgav mig Deres Adresse. Jeg selv er for Tiden noget rastløs, noget utilfreds og nøjes med at lære. Dels stræber jeg at lære Engelsk saadan, at jeg taler det flydende, dels lærer jeg her adskilligt af Omgang med Menneskene. Jeg har det Held at kjende nogle af de bedste, f. Ex. Rodin, og da vi igaar havde talt tre Timer alene sammen, var jeg saa beriget som ikke i Maaneder. Han kan godt lide mig, saa han bringer intet Offer, naar han beriger mig ved sin Samtale og ved Synet af hans Skulpturer og Tegninger.
Jeg kommer ogsaa meget til en ung rig Amerikaner, der boer her, James Hyde2, en 3 høj smuk Mand, der er intelligent og brav og har arvet en Milliard, han bruger forstandigt og kjønt.
Af Skribenterne lider jeg bedst en Dame, Fru Lucie Delarue-Mardrus, og jeg kommer der en Del. Hun har mest levet i Afrika, og hun og hendes Mand lever og aander i Arabisk. (Han har oversat "1001 Nat" og Koranen).
I Østerrig, hvor jeg talte, drønede Alt af Vaaben, og endnu ser den politiske Fremtid truende ud. Østerrig har 1,100,000 Mand mobiliserede, hele Galicien og Schlesien er stopfulde af Tropper; schlesiske 4 Venner af mig skulde træffe mig her, men har ikke vovet at forlade deres Gaard, der er overfuld af Indkvartering.
Det er underligt, om Østerrig gjør saadanne Anstrengelser og styrter sig i dyb Gæld blot for at true. Men man maa haabe det.
Deres Frue og De, der vel nu lever stille udenfor Byen – man kan næsten ikke sige: paa Landet – føler sig vel neppe helt tilpas paa dansk Grund; det forekommer mig ikke, at dèr groer stort nyt, som for Tiden kan glæde. Men vi er alle kortsynede.
Endnu engang gode Ønsker.
Deres Georg Brandes
