Georg Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Venedig. 20. juni 1910

Familiepensionatet Danmark

Venedig 20 Juni 10

Kjære Henrik Pontoppidan

Da De er en af de – desværre saare faa – Personligheder i Danmark med hvem jeg føler mig i Berøring, beder jeg Dem modtage en Hilsen fra Venedig, hvor jeg har været den sidste Uge. I Løbet af et Par Maaneder har jeg seet Weimar (efter Berlin) og hernede en halv Snes af de ypperste Byer i Nord- og Mellemitalien meget grundigt og indtrængende for at gjenopfriske gamle Indtryk og tilføje friske. Jeg har lært en god Del, er paany overvældet af Italiens gamle Storhed og noget nedslaaet over at det, endog paa kunstnerisk Omraade, er sunket saa stærkt. Men alt i alt er jeg ladet med Indtryk som en Kanon, dog ganske uproduktive. 2 Nu vender jeg hjem efter et kort Besøg i Berlin. (Jeg har endnu kun Padua at gjense). De skal jo have havt en saa smuk Sommer, og hvis Politiken taler sandt, ligger De paa Landet i Rørvig, skriver dog naturligvis ikke sammen med Bergstrøm, der iøvrigt er en udmærket brav Mand.

Om Danmark véd jeg i denne Tid kun hvad samme Blad har lært mig.

Aldrig havde jeg troet, at Hysteri og Snobberi i Danmark kunde naa den Højde. Ikke en Sætning skrives mere naturligt; et evindeligt hysterisk Hyl, "Eventyret er over os", og en Beundring for Penge, "Fornemhed", Titler, dog især for Penge, som er i den Grad 3 plat at jeg for min Del forfærdes.

Familiepensionatet Danmark1, det er Ordet. Et Familiepensionat med evig Nævnen af Privatnavne, evig Familiaritet, evig Beundring for Usselheder. Og enhver Begivenhed opfattes som af Hysteriske paa en Sindssygeanstalt. – Jeg melder mig ganske stille fra.

Hernede har jeg omgaaedes faa, mest Krapotkin, der havde sat mig Stævne i Locarno. Idag er jeg stolt, da jeg har havt et inderligt Brev fra Rodin. Han fejres i disse Dage, men af en trist Aarsag.

De husker, kjære Pontoppidan, Dyret i Aabenbaringen. Dets Væsen og Navn udtrykkes ved et Tal, 4 Tallet 6442, om jeg ikke fejler, Talværdien af de hebraiske Ord Nero Kaisar. Ogsaa mig plager et Spøgelse, der nærmer sig, et lige saa væmmeligt som Aabenbaringens Dyr; jeg ser det i Afstand, det nærmer sig forslugent. Ogsaa det kan udtrykkes ved et Tal, et betydeligt mindre, men mer end tilstrækkeligt for mig. Dets Navn er 70.

Jeg tænker at være i Kbhavn i de sidste Dage af Maaneden.

Med min bedste Hilsen til Deres Frue er jeg Deres

Georg Brandes

 
[1] Familiepensionatet Danmark: udtrykket har GB lagt i en franskmands mund i artiklen Siena, 1911. tilbage
[2] Tallet 644: 666, se Åb 13,18. tilbage