Georg Brandes til Otto Borchsenius
22. juli 1883

Anti-Morgenbladianere

Kjære Borchsenius!	Kjære Borchsenius!
Min bedste Tak for de to Bøger¹;	Min bedste Tak for de to Bøger. Anordningen af Læsebogen synes mig meget heldig. Kun forekommer det mig, hvad mig selv betræffer, ikke ganske rigtigt, at De har taget og sat en Begyndelse og en Slutning af mig sammen uden engang ved Prikker at betegne, hvor meget der mangler imellem dem. Når man i Alt repræsenteres af tre Sider, burde disse vel hænge sammen.
men jeg forstaaer ikke Deres Brev. Det kan dog umuligt af Dem opfattes som en Krænkelse at Nogen sætter forholdsvis ringe Pris paa Ebers² og siger det. Jeg tænker, det, De skriver desangaaende med Hensyn til mig, sigter til en gammel Udtalelse af mig om Ebers paa en Forelæsning, hvilken det synes som om De har meddelt ham; men en Meningsforskjel om Værdien af en Bog eller en Forfatter kan dog aldrig betragtes som utilstedelig selv om den ytrer sig som Raillerie. Jeg meddelte Dem kun, at jeg ikke havde skrevet Artiklen, fordi jeg troede, De ansaa mig for Forfatter; om selve Artiklen kunde jeg ei udtale nogen Dom, da jeg ikke kjender Bogen.	Deres Brev forstaaer jeg ikke. Det kan dog umuligt af Dem opfattes som en Krænkelse, at Nogen sætter forholdsvis ringe Pris paa Ebers og siger det. Jeg tænker, det, De skriver desangaaende med Hensyn til mig, sigter til en gammel ~~Forelæsning~~^Udtalelse√ af mig om Ebers paa en Forelæsning, hvilken det synes som De har meddelt ham; men en Meningsforskjel om Værdien af en Bog eller en Forf. kan jo dog aldrig betragtes som en Fornærmelse, end ikke naar den, som i Artiklen, ytrer sig som Raillerie. Jeg meddelte 2 Dem kun, at jeg ikke havde skrevet Artiklen fordi jeg troede, De ansaa mig for Forfatteren; om selve Artiklen kunde jeg ei udtale nogen Dom, da jeg ikke kjender Bogen.
Men nu gjør det mig ondt, at jeg nævnte Skram; det seer ud som Angiveri, da De føler Dem i den Grad saaret af hin Artikels Forfatter. Iøvrigt var det slet ingen Hemmelighed.	~~Men~~ Nu gjør det mig ondt, at jeg – hvorvel jeg ikke gjorde Brud paa nogensomhelst Hemmelighed – nævnte Skram; det seer ud som Angiveri, da De føler Dem i den Grad saaret af Artiklens Forfatter.
Men er det berettiget i den Anledning at tale om det 2 endnu værre Tyranni, Morgenbladet vil bringe, om Bladets “Hovmod” o.s.v.? Jeg forstaaer Intet deraf. Bladet er jo et neutralt Væsen, hvilke Mennesker sigter De til?	Men hvor kan det være berettiget i den Anledning at tale om det endnu værre Tyranni, Morgenbladet vil bringe, om det Hovmod o.s.v.? Jeg forstaaer Intet deraf. Hvem sigter De til?
De er langt mere ømfindtlig end jeg, og jeg troer i Grunden, at De ligefuldt nu og da er nok saa ufordragelig mod “Meningsfæller” som De beskylder Morgenbladet for at være. Det har ikke undret mig, naar ~~Holger Drachmann~~^{en anden Anti-Morgenbladianer}√ for nogen Tid siden bebreidede Jacobsen, at han med et saa fint og dansk Talent omgikkes "Fremmede" (Ordet opfattet i antisemitisk Forstand), men det har undret mig noget, at De – som det engang, øiensynlig ganske ufrivilligt, undslap ~~Schandorph~~^{en af mine Bekjendte}√ – ved en anden Leilighed havde bebreidet ~~ham~~^{denneSchandorph}√ hans Omgang, endog antydet at den skadede hans Talent. De maa betænke, at slige Ytringer, selv om de er tilfældige og lidet overlagte, skade Sammenholdet i en Gruppe fuldt saa meget som en Avisartikel^{om en Bog}√. Jeg for min Del er uden Ømfindtlighed overfor slige Udtalelser – det er en ringe Ros, thi det beror kun paa at jeg har maattet kjæmpe mig frem 3 under langt vanskeligere Forhold end mine nuværende – men De maa ikke undre Dem over – hvis det er Tonen i Deres Kreds at tale om Morgenbladets Kreds som De gjør det i Deres Brev og hvis slige Udtalelser kommer de Paagjældende for Øre –, at da Tonen nu og da bliver drillende eller bitter. Jeg siger dette i ren Almindelighed, thi jeg kan paa Ære forsikre, at jeg ikke erindrer noget Tilfælde, hvor man, som De antyder, har vist Dem "Ufordragelighed og Utak". Hvad det nærværende Tilfælde angaaer, er jeg personlig overbevist om, at Erik Skram ikke i fjerneste Maade har villet Dem tillivs, men blot har fundet Ebers’ Bog daarlig. Om han har Ret eller Uret heri, er et andet Spørgsmaal, jeg ingen Mening har om.	De er langt mere ømfindtlig end jeg, og jeg troer i Grunden at De ligefuldt nu og da er nok saa ufordragelig, ogsaa mod Meningsfæller, som Morgenbladet. Det har ikke undret mig, naar en anden Anti-Morgenbladianer i sin Tid bebreidede J.P. Jacobsen at han med saa fint og dansk et Talent omgikkes "Fremmede" (Ordet taget i antisemitisk Forstand), men det undrede mig noget, hvad der engang, øiensynlig ganske ufrivilligt, undslap en af mine Bekjendte, at 3 De ved en anden Leilighed havde bebreidet Schandorph hans Omgang, endog antydet at han satte sit Talent paa Spil ved denne Omgang. De maa betænke, at slige Ytringer, selv om de maaskee ere lidet overlagte, skade Sammenholdet i en Gruppe Mænd langt mere end nogen Avisartikel om en Bog. Jeg for min Del er uden Ømfindtlighed overfor slige Udtalelser – det er en ringe Ros, da jeg har maattet kjæmpe mig frem under langt vanskeligere Forhold end mine nuværende –; men hvis det er Tonen i Deres Kreds at tale om Mogenbladets Kreds, som De gjør det i Deres Brev og hvis slige Udtalelser nu og da komme de Paagjældende for Øre, saa maa De paa Deres Side heller ikke undre Dem over, at Tonen overfor Dem og den anden Kreds kan blive drillende eller bitter. Jeg siger dette i ren Almindelighed, thi jeg kan paa Ære forsikre, at jeg ikke erindrer noget Tilfælde, hvor man har vist Dem "Ufordragelighed og Utak"; hvad det nærværende Tilfælde angaaer, er jeg personlig overbevist om, at Erik Skram ikke i fjerneste Maade 4 har villet Dem tillivs, men blot har fundet Ebers’ Bog daarlig. Om han har Ret eller Uret heri, er et helt andet Spørgsmaal, som jeg ingen Mening har om.
Venskabeligst Georg Brandes Søndag 22 Juli. 83.	Venskabeligst Georg Brandes 22 Juli 83.