Edvard Brandes til Axel Lundegård
Sendt fra Nærum. 23. juni 1920
en Sindets Tarvelighed
| Nærum. Sjælland! |
23/6.20. |
Kære Lundegård!
Jeg takker Dem for den venlige Tilsendelse af Deres lille Bog1, som jeg forresten mener at have læst – med stor Fornøjelse –√, hvis nemlig den indeholder det samme som de i "Berlingske Tidende" offentliggjorte Artikler. Dette faar jeg nu se. Hvor underligt at mindes disse længst forsvundne Tider, da De Pontoppidan og jeg 2 gik Eftermiddagstur paa Langelinje! Jeg beundrer, at De kunde udholde at omgaas Strindberg: han havde saa mange utiltalende Egenskaber, en Sjælens og Sindets Tarvelighed, som for mig gærne skyldtes Sygelighed men derfor ikke gjorde Samlivet behageligere. Han var jo det man kalder et Geni, næsten i hver Linje fra hans Haand, men hvormeget Bras og Snak har han alligevel ladet trykke.
Nu, jeg er ikke mere teater- og literaturgal som i Ungdommens Tid. Jeg er en meget gammel Herre, som nu endelig kan falde helt til Ro.
Deres hengivne
Edvard Brandes.
