Ernst Bojesen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 21. marts 1910

bedrøvet over Deres Tavshed

21/1 10

Kære Pontoppidan

Denne Gang kommer mit med Guldpen skrevne Svar før de til April forfaldne Guldmønter, men det kommer med Bebudelse om, at Mønterne skal komme inden Helligdagene. – Men nu Deres Bebudelse om en Bog til Jul, Deres glædelige Bebudelse, – ja kære Pontoppidan, det Løfte blev jeg glad over, thi jeg er én af de mange, som har været bedrøvet over Deres lange Tavshed. –

Glædelig Paaske

Deres hengivne
Ernst Bojesen