Maria Behrens til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ved Amagerport 5. 20. august 1924

kan blive en god Forretning også for mig

Ved Amagerport 5.
Kbhn. C.
20/8 1924.

Kære Hr. Pontoppidan!

Hvor jeg dog blev glad for Deres Brev i Morges! Tusind Tak for det! Og Tak også for de to Dages Frist! Ikke, at jeg behøver at betænke mig; for der er ikke noget for mig at overveje, og jeg har selvfølgelig ikke et Sekund fundet Honoraret for højt. Men da jeg i Lørdags i min Fortvivlelse skrev til en velstillet Fætter af mig og klagede min Nød, fik jeg til Svar et Telegram, hvori han bad mig udskyde Afgørelsen med den fremmede Kapitalist indtil Torsdag Em., så vilde han komme til København og gøre Forsøg på at frigøre 10.000 Kr. af sine Penge til mig. Vi talte i Telefon om det i Aftes, Fætteren og jeg, og det glædede [mig?], at han også kunde se den Chance, der her ligger for mig, og den Skade, det vil være for Forlaget, hvis jeg skal gøres afhængig af en Partner, 2 som ikke har Forstand på Branchen, og som i givet Tilfælde kan finde på at stille imod mine Dispositioner ligesom min tidligere Partner, Hr. Nørregaard. Jeg vil jo nemlig ikke skjule for Dem, at det kan blive en god Forretning også for mig. Ganske vist kom jeg i Bekneb for likvid Kapital, fordi jeg ikke vilde gå med til, at Abonnenterne ved Indtegningen skulde betale 2 Kr. forud; det gav 10.000 Kr. mindre i Kassen nu, og desuden har jeg indrettet mig√ på at købe Mskpt. også til anden Serie. Men til Gengæld har jeg kunnet opfylde Abonnenternes Ønsker i fuldt Maal og til Gengæld vil jeg fra 1. Nvbr., når første Bog kommer være ude over alle Besværligheder. Min Fætter, der nu selv er en rig Mand, kender til Vanskelighederne ved at få en Forretning i Gang, og da han havde set Regnskaberne, som jeg straks sendte ham efter Telegrammet, erklærede han, at jeg nok skulde få de 10.000 Kr. til Låns hos ham. Derfor griber jeg så gærne Chancen og beder om Deres Tilladelse til at lade de 6000 Kr. stå i Banken, indtil jeg har set, hvad han kan gøre. Skulde det så knibe for ham at få sine Obligationer solgt i Morgen, så tager jeg de 6000 Kr. ud og sender dem til Dem.

Jeg har forklaret Dem dette så udførligt, fordi jeg så gærne vil vise Dem, at det ikke er god Vilje, der mangler og ej heller Evnen til at opfylde mine Forpligtelser for så vidt. Men jeg håber, De vil forstå, at jeg nu, da jeg har gjort alt dette Forarbejde alene, så forfærdelig gærne vilde undgå at lade en Fremmed komme til at høste Udbyttet. [fortsat nedad i venstre margin:] På den anden Side gør De mig ved Deres Bistand den allerstørste Tjeneste, noget Menneske kan gøre mig, og jeg skal derfor ikke trække større Veksler på Deres Overbærenhed end til i Morgen Torsdag Em. Med Ønsket om en rigtig god Bedring.

Deres ærbødige
Maria Behrens.