Flemming Behrendt til Jørgen Ottosen
Sendt fra Århus. 23. maj 1966

Pontoppidan Selskab

Århus, 23.5.66.

Kære Jørgen Ottosen!

Tak for sidst. Det var en munter aften. Jeg håber ikke, jeg var for grov, men det er nu min måde – og det var godt ment. Jeg glæder mig til at studere det samlede opus.

Når jeg pludselig skriver til dig her fra staden, hvor jeg for en kortere tid er forenet ned min viv, skyldes det at jeg i onsdag talte – ikke med fru Thomsen (for hun havde håndværkere), men med hendes søn, civilingeniør Niels Thomsen. Til ham har hun nu endelig overdraget alt – un tagen de små bunker privat-breve, som hun stadig ruger over (og som jeg fortsat kan komme ud og skrive af, når der bliver tid ind imellem samtaler og måltider!) – så det var meget passende, at det blev ham, jeg besøgte« Han var et meget venlig, imødekommende og overfor mig (takket være min energiske indsats i hans fædrene hjem) særdeles venligt stemt menneske. Vi talte sammen en times tid, og hovedresultaterne var følgendes:

  • Han gav mig (ɔ: os) frie hænder med hensyn til en videnskabelig udgave af "Reisebilder". Samtidig foreslog han, at vi lavede en dansk og evt. en tysk billigbog, som ved salg måske endda kunne indbringe penge til fortsatte udgivelser. Det sidste frabed jeg mig at skulle tage stilling til, før vi så, hvorledes den "danske" tekst korn til at se ud.
  • Overfor et fyldigt udvalg af journalistikken var han meget positivt stemt. Det afhænger faktisk kun af, om han kan få sin mor til at se på sagerne på samme måde som han selv gør. Det testamente, fru Thomsen hidtil har holdt sig efterrettelig er ganske ugyldigt. Niels Thomsen har selv en ganske lille erklæring, som lå i HPs bankboks ved hans død, og hvoraf det skulle skulle fremgå, at ting, der ikke var beregnet til offfentliggørelse, måtte ikke trykkes.
  • Tanken om en omfattende, videnskabelig udgave af HPs værk kunne han også gå ind for. Men her – som iøvrigt også ved de øvrige punkter – pointerede han at han jo var lægmand på området og alle mere tekniske, videnskabelige overvejelser ville han overlade os. Vi snakkede lidt frem og tilbage om, under hvilke former, en videnskabelig udgave skulle fremkomne. Selv var han gode venner med Vivel (som stadig ejer en meget betydelig del af aktiekapitalen i Gyldendal, og derfor har et stort ord at skulle have sagt), og han så gerne – uanset om Gyldendal havde kontraktlige rettigheder til teksterne – at vi først forhandlede med Gyldendal son forlag. Hertil havde vi, sagde jeg, intet at indvende. Jeg nævnede Skjerbæk og at jeg/vi ikke havde fuld tillid til hans formåen som tekstkritiker, men at vi pp den anden sine ikke ønskede unødig splid.

De skridt, som i nærmeste fremtid skal foretages blev da disse: Niels Thomsen undersøger, at der ikke i kontrakten med Gyldendal er noget punkt, son hindrer en udgivelse af Reisebilder som af os påtænkt. Han sikrer sig, at han huskede "testamentet" rigtig og overtaler sin mor til at give tilladelse til journalistik-udvalg. Han berører overfor Gyldendal, at vi påtænker Reisebilder-udgivelse og en hel, videnskabelig udgave, men lader det stå hen, hvorledes, under hvilke former, en sådan udgave skal fremkomme.

Selv har jeg tænkt, og jeg nævnte det overfor Niels Thomsen, at søge kontakt med Erling Nielsen, aftale et møde (hellere end skriftlig at forelægge ham vore idéer) og så mærke ham på tænderne, hvorledes landet ligger.

Den største vanskelighed i første omgang bliver, om Reisebilder skal udgives alene – uden direkte sammenhæng med "Samlede Skrifter", eller vi med vold og magt skal søge den endelige form straks. I hvert fald må vi nok se at få lagt en plan for udgivelsen, som vi kan forelægge for de instanser, der måtte blive involveret. For tiden tiltaler et Pontoppidan-selskab mig mest. Derfor kan Sprog- og Litteraturselskabet jo godt stå mod som udgiver. Men et særligt selskab vil kunne arbejde med større effektivitet og initiativ end det gamle, tunge foretagende. Men derpå kan man jo nok gå hen og blive klogere.

Jeg havde egentlig regnet med, at du havde ringet i løbet af torsdagen – hvad du måske også forgæves har prøvet – men nu synes jeg, du måtte have den gode nyhed. Jeg kommer til København tirsdag middag, men kun for at rejse igen torsdag eller fredag, først til Århus og derfra til Sejrøbugten, hvor vi er pinsen over. Men tirsdag i næste uge er jeg tilbage, og vi må da aftale et lille møde.

Hilsen og lykønskning
[underskrevet:] Fl. Behrendt

 
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage