Vilh. Andersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Hyllingebjerg, Melby. 10. september 1931

mest Lyst til at opgive at skrive Memoirer

Fredensborg p.t. Hyllingebjerg pr Melby.

Kære Henrik Pontoppidan!

Tak for Deres venlige Brev og allermest for Deres Besøg: Deres Glæde ved at gense det Sted, som ogsaa vi elsker, Deres hyggelige Hjemfølelse i vort Hjem og vore gode Samtaler. En af dem vender jeg jævnlig tilbage til. De talte om at De havde mest Lyst til at opgive at skrive Deres Memoirer. Det beder jeg Dem betænke Dem paa. Jeg har ved det Smule Arbejde jeg har haft for i Sommer, Sjællands Beskrivelse, erfaret, hvad det vil sige at være rodfast i et Land. Men det er ingen som De. Der ligger under Deres Digtning en Fortrolighed med Land og Folk, der vilde gøre en Fortælling om de Egne, de saa, og de Folk, De kendte, til en naturlig Kommentar til Deres Forfatterskab ogsaa uden større Hensyn til de Bøger, De læste, og de Tanker, De tænkte. Kunde ikke en saadan Fremstilling 2 friste Dem – et Was ich erlebte i (undskyld) topografisk Forstand. Ingen har oplevet saa meget Danmark som De. De kunde gaa dertil og derfra, som De har Lyst og Kræfter. Hovedsagen blev ikke Deres egen Person, som Deres Stof; Raastoffet, Iagttagelsernes Poesi – den unge Kone med Rosen i Munden og saa mange af den Art Erindringsbilleder, De kan overkomme.

Vi haaber nu alle paa en Eftertur i Fredensborg, naar Bladene falder. Deres Ophold herude var alt for kort og deri havde vi Skyld. Her har Kattegar brølet os i Øret i otte Dage; her er storladent friskt, men hundekoldt, jeg tror, det var godt, De ikke kom med, skønt her er Plads nok og meget smukt ogsaa inden Døre. Vi rejser til Fredensborg paa Onsdag.

Venlige Hilsener fra Rose og