Vilh. Andersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra St. Annæ Plads 19. 3. november 1912

De kommer tilbage som en Klassiker

Kære Henrik Pontoppidan.

Jeg kan, uden at spotte, forsikre Dem, at af alt hvad jeg maatte faae at høre om min sidste Bog, vil Deres Brev være mig det afgørende. Angsten, Gløden, Efteraarsfarverne, som De skriver, det er Sjælen deri, alt andet er Udenværker. Formodenlig 2 vil den ikke "bide" – Henrichsen vil i sin Kritik have mit existentielle Indlæg lavet om til et aktuelt, men det kan jeg ikke gøre. Det er mig da ogsaa mere end nok at vide at jeg har skrevet for "Den Enkelte", og hvor mange Tømmermænd De saa vil faa bagefter, skal De aldrig fortryde 3 at De har sagt mig at De har læst denne Bog med Bevægelse. Baade min Kone¹ og jeg fik ved at læse Deres Brev Længsel efter at se Dem og glæder os til, at De snart kommer hjem. Deres Bog, som jeg forud takker Dem for, glæder jeg mig meget til at læse. Jeg er ualmindelig vel forberedt dertil. Foruden at 4 jeg for nylig har holdt et Foredrag i Aalborg om H.P. har jeg paa Universitetet – nu vil De ryste paa Hovedet – startet et helt Pontoppidan-Laboratorium. To af de Studerende, der i Aar skal have Examen i Dansk Litteratur, har valgt "Pontoppidan" (det minder om Katekismus) til "Speciale". 5 Den ene har skrevet en stor Opgave: Hvilke Oplysninger giver H.P's Digtning om Kulturtilstanden i Samtidens Danmark? I en mindre: En Paavisning af Udviklingen i H.P's Stil paa Grundlag af de to Udgaver af "Sandinge Menighed". Saa De ser, at hvis De rejste herhjemme 6 fra som et levende Menneske, kommer De tilbage som en Klassiker.

Endnu en Gang Tak og en venlig Hilsen fra min Kone, som jeg har vist Deres Brev og som glæder sig over at De har bevaret vort Hjem i en venlig Erindring.

Deres hengivne
Vilh Andersen