Jeppe Aakjær til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Jenle. 18. juni 1919
Jesus var i Sandhed Idealet!
Jenle 18/6 1919
Kjære Henrik Pontoppidan!
Jeg blev bedrøvet, da De forleden maatte sende mig Deres Afslag; det gav et Chok i hele Skuden, som vil mærkes længe. Det er da forbavsende svært at finde de 3-4 Navne, som kan føre saadan et Foretagende frelst over Skjærene. Deres Navn er altid det, der først tænkes paa. – Nu maa der altsaa tænkes om igjen. Men jeg ved, at De hører til den gode gamle Skole, der ikke omgaas letsindigt med et Løfte; maa De sende mig Deres Afbud, har De sikkert Deres vægtige Grunde. – Det er saa vemodigt at tænke paa, at De stadig skal være plaget af Sygdom, tilmed noget saa pinefuldt. Hvor lidt kan vi dog hjælpe hinanden, trøste hinanden naar det kniber! Der gik han omkring – Jesus – og saasnart han "udstrakte" sin 2 Haand og berørte det syge Sted, kom der Glans i den Syges Øjne, hver Smærte borte – "halte gik og blinde saa" – ja, han var i Sandhed Idealet! Kirurgernes "Haandspaalæggelse" er af en anden Art!
Jeg bevidner Dem min inderligste Medfølelse!
Ja, det vilde ha været herligt at se Dem ved Forfatterstævnet. For mig havde dette Samvær med fremmede Skribenter stor Betydning; og noget kommer der altid ud af den Slags Forhandlinger. Som et første Forsøg tror jeg det Hele maa anses for ret vellykket.
Gid De maa være rigtig munter og rask, naar jeg atter træffer Dem!
De bedste Hilsner
fra Deres hengivne
Jeppe Aakjær.
