Den kongelige Gæst
Henrik Pontoppidans nye Bog
Henrik Pontoppidan: "Den kongelige Gæst", 124 S. (Schubothe).
Henrik Pontoppidans nye Bog "Den kongelige Gæst", der foreligger i fin Udstyrelse fra Schubotheske Forlag, er en Blanding af en Hverdagshistorie og et Eventyr; den rummer Alvor og Skæmt, Naturalisme og Fantasteri, Ironi og Medfølelse, Stillelivslykke og Udlængsel.
I Sønderbøl paa den jyske Hede har den unge Læge Højer og hans kønne lille Frue Emmy siddet som Ægtefolk i 6 Aar: "Seks Aar! De syntes, at der umuligt kunde være gaaet mere end nogle faa Maaneder siden hin uforglemmelige Stjernenat, da de var kommen dertil med Deligencen. Og de havde dog i den mellemliggende Tid sat tre Børn ind i Verden, og deres Hjem, som dengang var et ligegyldigt Stykke Haandværkerarbejde, der endnu lugtede af Kalkkulen, var bleven selve Verdens Midtpunkt og Himmeriges Tærskel.
En Dag træder Eventyret ind i Arnolds og Emmys stille Hjem i Form af "en middelstor Mand paa et halvhundrede Aar med en Krans af graabrune Krøller omkring en høj Skaldepande. En Mand med Holdning. Der er intet mystisk, næppe nok noget særlig tiltalende over ham; dog den Omstændighed, at han ikke præsenterer sig hverken "som Grosserer Snydenstrup fra Aarhus eller Bygmester Falittenberg fra København", men i Stedet for optræder under Maske som "Prins Karneval", suspenderer "Hverdagens strenge Love".
For en Stund skaber han Fest i de tarvelige Stuer; han ejer som den Eventyrets Gud, han synger om for Arnold og Emmy, Magt til at mane "søvndrukne Eroter og tungsindige Satyrer ud fra skumle Lofter og mørke Kældere, hvor Hverdagslivets Kedsomhed havde jaget dem ind og skimlet dem til"; han forvandler for et Øjeblik Emmy til "en elskovsdrømmende Mænade".
"Hans kongelige Højhed Prins Karnevals" Besøg virker langt ud over Nuet; det gjorde for mange Aar "de venlige smaa buttede Husalfer, der hidtil saa umiskendeligt havde omsvævet enhver i det lille Lægehjem … landflygtige", de maatte vige for "Eroter og Fauner". Og "endnu som gammel Kone med hvidt Haar stod Emmy mangen Gang i Ensomhed ved Vinduet med et drømmefjernt Blik i de mørke Ugleøjne og stirrede ud paa Solnedgangen og den store Uvejrshimmel, hvor Kloder af sønderrevne Skyer ustandseligt sejlede frem fra Vest som et Billede paa det Eviges Hvileløshed."
Som Prins Karneval bringer Fest til Huse i det lille Hjem paa den jyske Hede saaledes Henrik Pontoppidan paa det danske Bogmarked: det er altid en Fest at læse hans smukke, mandige Dansk, og en dobbelt Fest er det, naar han som i denne Bog viser, at han bevarede sit Sind ungdomsfrisk, medens Aarenes Erfaring gav hans Ord manddomsmoden Vægt. "Den kongelige Gæst" forener en smilende, næsten legende Formsikkerhed med en klar og overlegen Indholdsfylde.