tvesyn

I Ordbog over det Danske Sprog, bd. XXIV, 1948, sp. 1144 finder man følgende forklaring på ordet:

(bogsprog, især æstet.) (opfattelsesmaade, der beror paa en) evne til at se ting ell. forhold fra to sider; ofte: ironisk opfattelse ell. livsbetragtning; spec. om opfattelse (navnlig hos Pont.), som hidrører fra en spaltning i sindet, en vaklen mellem tro og tvivl, haab og frygt, medfølelse og spot.

Ordbogen henviser direkte til Vilh. Andersens bog fra 1917 om Pontoppidan hvori Vilh. Andersen første gang bruger udtrykket; adjektivet tvesynet betyder i ældre dansk, f.eks. hos Holberg, "som ser noget dobbelt; dobbeltsynet" (sp. 1145).

Vilh. Andersen brugte også udtrykkene "Dobbeltsindet" og "Dobbeltseer" (1917, s. 103¹)

Her på netstedet kan man læse en diskusion af "tvesynet" i Birgitte Hesselaas artikel fra 1967: "Henrik Pontoppidans tvesyn". I Søren Vangsgaards afhandling fra 1998 om "Pontoppidan og Dostojevskij" introduceres polyfoni-begrebet som en mere moderne anskuelse af teksten som primær i forhold til den subjektive forfatter: det er ikke noget etisk problem for forfatteren at skulle "bekende" en bestemt holdning, og det forholder sig ikke som Ejnar Thomsen mente, at Pontoppidan nærmest var ryggesløs. I sin disputats fra 1964 om "Henrik Pontoppidan og Georg Brandes" gik Elias Bredsdorff så langt som til at erklære [UNDER UDARBEJDELSE]