komma foran infinitivs-at
En udbredt sprogfejl er ældre end man måske skulle tro: et komma sat foran infinitivs-at. I Pontoppidan-familien finder man det i hvert fald overalt. Eksempler:
Dines Pontoppidan:
1843: (1) "da jeg ikke blot har maattet savne den glædelige Akt, at blive ført Menigheden imøde (...)"
(2) "(...) gjøre mig skyldig i, at forvandle et Kjærligheds og Skjønsomheds frivillige Offer til en ufri og dermed usand Handling;"1
Marie Oxenbøll (HPs moder):
1870:
"Det er slemt, at skulle besvære Djørups saa meget" i brev af 30.3.1870.
Men også talrige andre steder:
1870: "Men forøvrigt vilde det jo, hvis De overhovedet vil være Kunstner, være bedst, at begynde med udellt Kraft saasnart som muligt." Julius Lange i brev til Michael Ancher2.
1890: "Hvem kan da tvivle om, at det er paa Tide, at skride ind." Ernst Brandes i brev til Pontoppidan 12.12.
1894: "Det morer ham, at drive Spørgsmaalene ud i det paradoksale," P.C.V. Hansen i anmeldelse af Den gamle Adam.
1915: "Det er blevet hans historiske Kald, at omvurdere Mænd og Tanker fra denne Tid", Erik Henrichsen i Ugens Tilskuer, 24.12.1915.
Flere eksempler modtages gerne. Skriv til Flemming Behrendt.