Paa Knæ!

I overført betydning bruges udtrykket "på knæ" i bydemåde/imperativ til at forlange en underkastende eller tilbedende holdning til en person eller et begreb. Hos Pontoppidan forekommer udtrykket to gange i Lykke-Per: 1) i Lykke-Per finder Skatten, kapitel 3: "Paa Knæ for Mammon", 2) I Lykke-Per, hans Rejser til Amerika, kapitel 2: "Paa Knæ for Menneskeheden […] paa Knæ for Sandheden".

På et Bethesda-møde i Københavns Indre Mission 14.-15. oktober 1896 havde præsten Vilh. Beck brugt udtrykket i denne sammenhæng:

[…] under bibeldebatten fortalte Asschenfeldt-Hansen en solstrålehistorie om en fisker som læste bibelen på knæ. Beck greb vendingen og skreg med skingrende stemme ud over forsamlingen at den som knæler for Gud også må knæle for bibelen – ligesom Luther! Hvad skal man da gøre ved uoverensstemmelser i bibelen? "På knæ, min Fa'er! det kan se sådan ud, men det er mig der læser fejl. Guds ord kan ikke fejle.", og kirken kan kun bevare sin magt over folket gennem bibeltroen: kritikken "har skrækkelige følger. Det er kommet ud i den store masse at bibelen er en upålidelig bog som man ikke behøver at tro. Derfor på knæ, professorer! for den hellige skrift.

P.G. Lindhardt i Den danske kirkes historie, bd. 8, 1958, s. 339. PGL angiver ikke sin kilde.

Egon Clausens citerer i sin glimrende bog om Beck, "Guds knaldepisk" (2001) Becks egen redegørelse i IM-bladet Annexet for 15. dec. 1896 for hvad han sagde:

Jeg stillede da det spørgsmål til universitetets professorer, om de læste deres bibel på knæ? Og endte med at sige: "På knæ for Guds ord, professorer." Og det er denne version der har vundet hævd.

Umiddelbart efter mødet refererede avisen Vort Land ham 16. oktober 1896 sådan:

paa Knæ, Profesorer, væk med Bibelkritikken, paa Knæ for Bibelen!

Den oftest citerede form, "På knæ for bibelen, professorer", er således næppe autentisk. Men det er også cirka den Vilh. Andersen citerer i sin litteraturhistorie (1934), s. 352: "Paa Knæ for Bibelen, I Professorer!"

I Morten Pontoppidans artikel fra 1924 om deres farfar, Børge Pontoppidan, forekommer udtrykket også, og måske har HP allerede i sin barndom hørt denne historie og taget udtrykket "På knæ" til sig, siden accentueret af Vilhelm Becks brug.

Vilh. Andersen henviser også til dette sammenfald, men først i sin Dansk Litteraturhistorie (1934), s. 407:

Per Sidenius' hjem er ingen grundvigsk Præstegaard. Hans Ungdoms Løsen: Paa Knæ for Mammon! er Svaret paa Vilh. Brecks Paa Knæ for Bibelen!