Georgeismen
Den eneste sammenhæng mellem Henrik Pontoppidan og Georgeismen betegnes at hans egen markeringer af moderens interesse for Henry George. De findes i hans selvbiografiske stof:
| "Fra Drengeårene", Fl. Avis | Drengeaar kap. 7. | Undervejs til mig selv kap. 2 |
|---|---|---|
| En Meningsfælle havde han [Snedkermester Schou i Randers] for Resten også i min Mor, der i hvert Fald tilhørte Datidens Arbejderbevægelse med Hjertet. Efter at have født 16 Børn til Verden var hun med Årene bleven stærkt socialt interesseret. Gennem sine egne Trængsler var hun kommen til at føle søsterligt med alle lidende Mennesker, og jo ældre hun blev, desto stærkere nedtryktes hun ved Tanken om al den tavse Nød og Elendighed i Verden. Hendes Læsning i de senere Aar var mest historiske og socialøkonomiske Bøger. Jeg husker hendes Optagethed af Henry George, et Navn, som dengang var så at sige ukendt herhjemme. Rimeligvis havde hun et eller andet Sted truffet en Notits om hans Jordrente-Teori, og havde da straks med sit forbavsende Klarsyn forstaaet Tankens Betydning for Samfundsøkonomien. Far, som ikke havde Tro til den Art Verdensforbedringer, kunde se helt betænkelig ud, naar hun i et Øjebliks Opbrusning talte med Harme om Fattigfolks uforskyldte Lidelser og Samfundets hykleriske Moral. | En Meningsfælle havde han uden at vide af det i min Mor, der med Aarene – i Modsætning til Far – var bleven stærkt socialt interesseret. Gennem sine egne Trængsler var hun kommen til at føle søsterligt med alle lidende, især med den arbejdende Klasses Kvinder, og jo svagere hun blev, desto mere nedtryktes hun ved Tanken om den megen tavse Nød og uforskyldte Elendighed i Verden. Hendes Læsning i disse Aar, da hun ofte var bundet til Sengen i maanedsvis, var fornemmelig historiske og socialøkonomiske Skrifter. Et Bind af Cantus store Verdenshistorie, der netop var udkommen i dansk Oversættelse, laa gerne ved Siden af hendes Seng. Men særlig var 159 hun optaget af Henry George, et Navn, som endnu var næsten ukendt herhjemme. Rimeligvis havde hun et eller andet Sted set en Notits om hans Jordrente-Teori og straks med sit forbavsende Klarsyn forstaaet Tankens Rækkevidde og dens Betydning for Samfundsøkonomien. Far, som ikke havde Tro paa nogen Verdensforbedring af den Art, men alene fortrøstede sig til den guddommelige Almagt og Visdom, kunde se helt betænkelig ud, naar hun i et Øjebliks Opbrusning talte harmfuldt om Fattigfolks Lidelser og Samfundets hykleriske Moral. | En Meningsfælle havde han uden at vide det i min Mor, der med Aarene og i sin voksende Svaghed var bleven ret stærkt socialt interesseret. I sine Trængsler under 16 Barnefødsler var hun kommen til at føle søsterligt med alle lidende Medmennesker, nedtryktes navnlig ved Tanken om den megen Nød og Elendighed mellem den arbejdende Klasses Kvinder. Undertiden vakte hun Fars Betænkelighed ved at tale harmfuldt derom, og han advarede hende. Selv var jeg ked af, at hun paa Grund af Svagelighed saa sjeldent forlod Præstegaarden, hvorfor Byens Folk kendte hende saa lidt og ikke vidste, hvilken prægtig Mor jeg havde. |
Som man kan lære af Georg Høibergs artikel om Højskolen og den tidligste danske georgeisme har Marie Oxenbøll først meget sent i sit liv haft mulighed for at stifte bekendtskab med Henry George, og det sandsynligvis gennem avisartikler om eller hendes døtres personlige overværelse af den norske Viggo Ullmanns foredrag om George i København i september 1887, et lille halvt år før hendes egen død. Ullmann havde ganske vist oversat Georges bog allerede i 1886, men hvem skulle have introduceret Marie Oxenbøll til den?
Pontoppidans tilbageblik på sin mors "sociale forståelse" skal derfor ikke tages for meget på ordet. Faderens reaktion herpå kommer før hendes kendskab til George, al den stund Dines Pontoppidan døde samme år, 1879, som Henry Georges Progress and Poverty udkom. Den har altså ikke kunnet fodre hendes harme i Randers-årene, men har i bakspejlet bekræftet den.
George, og den øvrige politiks-økonomiske læsning, glider da også ud i Undervejs, hvorved sammenhængen i afsnittet bliver bedre – også bedre i overensstemmelse med "virkeligheden".