Freiburg am Breisgau

I Freiburg opholdt Pontoppidans sig et par måneder i efteråret 1893 under den lange bryllupsrejse og igen i april-juni og aug.-okt. 1912. Det sidste ophold skildrer Pontoppidan i kapitel 5 af Familjeliv. I kapitel 7 af Undervejs til mig selv henlægger han det fejlagtigt til sin kones 60 års fødselsdag i 1922.

den gamle Universitetsby Freiburg am Breisgau (…) er efter min Mening en af de kønneste Byer Nord for Alperne, og i dens Omegn vokser Sydtysklands allerbedste Drue.

Torben Dihmer i Favsingholm, 1912, s. 128.

Maalet (…) var Freiburg am Breisgau, en By i det badensiske Højland, som vi kendte fra vort Rejseliv i de yngre Dage og den Gang begge havde fattet stor Kærlighed til.

Familieliv, 1940, kap. 5, s. 234.

Freiburg er et gammelt Erkebispesæde, der ligger ved en lille Biflod til Rhinen, en ærværdig Stad med stemningsfulde Gader og en Domkirke, hvis Taarn næsten kan maale sig i himmelstræbende Højde med Nabobyen Strassburgs berømte "Münster". Her havde vi i sin Tid paa vor store Bryllupsrejse tilbragt et Par Maaneder og været meget 190 lykkelige, ja efter al Sandsynlighed var vor Førstefødte bleven til her! Nu var vi efter min Kones Forslag rejst hertil for at fejre hendes 60 Aars Fødselsdag1 i de minderige Omgivelser i Stedet for at kaste Penge ud til at fejre den for herhjemme.

Undervejs til mig selv, 1943, kap. 7, s. 189.

 
[1] min Kones (…) 60 Aars Fødselsdag: 25.6.1922. tilbage