Poul S. Christiansen

(1855-1933) var mølleruddannet og tog lidt læreruddannelse før han fra 1885 gik på Zartmanns Kunstnernes Studieskole. Var med Zartmann i Italien i 1896, 1905 og 1911. PSC udstillede første gang på Decemberudstillingen i 1888 og var fra 1895 medlem af den af Johan Rohde stiftede kunstnersammenslutning Den Frie. Christiansen lærte, iflg. det nedennævnte interivew i B.T. fra 1925, "efterhaanden" Pontoppidan at kende "ved Aarhundredets Begyndelse", men siger samtidig det skete på den tid "han [Pontoppidan] skulde sidde for Johan Rohde", dvs. i midten af 1890'erne; den sidste oplysning er nok den mest korrekte og stemmer overens med Christiansens indgang i kredsen omkring Rohde hos hvem han altid tilbragte nytårsaften og periodevis en fast fredagsmiddag s.m. malerkollegerne Larsen Stevns, Edvard Weie og Gustav Wolmar. I 1923 tegnede Christiansen til Pontoppidans digt "Tilståelse" i Dansk Julealbum.

I 1924-25 malede PSC et portræt af Pontoppidan hvortil der også eksisterer et forarbejde i form af en kultegning. Et udtryk for hvor tæt ægteparret Pontoppidan på denne tid omgikkes PSC, finder man i M. Galschiøts brev til fru Pontoppidan fra 1924. Maleriet blev udstillet på Den Frie Udstilling i marts 1925. Journalist på B.T. Christian Houmark omtalte det begejstret i sit interview med maleren den 5. marts, men et par dage efter dag skrev mærket "Kammerjunker Lassen" i sin reportage om "Vernissage paa den Frie":

Glem ikke at nikke til Poul Christiansens Portræt af Henrik Pontoppidan. Han er en rar, gammel Digter og har intet ansvar for, at han paa Billedet ser ud, som om han led af en alvorlig Muslingeforgiftning.

Causeriet var ledsaget af en tegning med underteksten: "Den almindelige Diskussion var, hvad Henrik Pontoppidan fejlede, da Poul S. Christiansen malede ham." Også de professionelle anmeldere var hårde ved billedet som Christiansen vist bevarede hos sig selv livet ud. I dag ejes det af Gyldendal, men hænger ikke fremme.

Der findes kun et enkelt brev bevaret fra Pontoppidan til malerens 70-årsdagi 1925.

Da billedhuggeren Eickhoff i 1944 fortæller om sit arbejde på busten af Pontoppidan, citerer han Pontoppidan for at rangordne PSC i en sammenligning mellem Marcel Proust ogAndré Gide:

Hos Gide kvæler teknikken det umiddelbart fængslende paa lignende maade som hos Krøyer og Tuxen. Deres modsætninger er Hans Smith, L. A. Ring og Poul Christiansen.