De vilde Fugle

Et Skuespil

ANDEN AKT

Dagligstue paa Storgaarden. Samme Aften. JOMFRU STEENSEN kommer ind fra venstre sammen med EN PIGE, der bærer en Dyne i Favnen.

JOMFRU STEENSEN
Varm den lidt ved Kakkelovnen her, inden du lægger den ind. Saadan! … Ikke for nær, lille Klodrian! … Og saa lidt ogsaa paa den anden Side … Tys! Hvad er det? Det er ligesom der var Nogen, der gik derudenfor paa Havegruset. Gaar hen til et utildækket Vindue i Baggrunden. Aabner tilsidst. Er der Nogen?

PIGEN
Det var vist bare en Gren, der kradsede paa Ruden.

JOMFRU STEENSEN
Ja, det var det vel. Lukker. Skynd dig, nu rejser Herskabet sig. Saa kan du gaa tilbage gennem Spisestuen. PIGEN løber til en mindre 49 Dør i Forgrunden tilhøjre. Se ogsaa efter, om der er Lys i Stagerne.

FRU LINDEMARK, KANDIDAT GLOB og PROPRIETÆR LINDEMARK kommer ind gennem en anden – og større – Dør tilhøjre. Fru Lindemark er klædt i en tarvelig, men stilfuld Dragt: sort, ulden Kjole med bredt nedfaldende Lærredskrave og ombøjede Mansjetter og med en svær Sølvlænke spændt omkring Livet som et Bælte.

KANDIDAT GLOB
Fruen synes maaske overhovedet ikke om vore nyere Komponister?

FRU LINDEMARK med bortvendt Ansigt.
Jeg kender dem ikke. Gaar op mod Baggrunden.

KANDIDAT GLOB følgende hende.
Enkelte af dem synes mig dog at fortjene Anerkendelse – –.

JOMFRU STEENSEN har standset Proprietæren.
Forvalteren er derude. Han vilde gærne have Ordrerne for imorgen.

LINDEMARK
Jeg skal straks komme.

JOMFRU STEENSEN
Jeg lod ham gaa ind i Kontoret.

50
LINDEMARK
Det er godt, Steensen. Sig mig, der er vel ikke passeret noget i min Fraværelse?

JOMFRU STEENSEN
Nej.

LINDEMARK med et udforskende Blik.
Ingen Visitter?

JOMFRU STEENSEN
Nej.

LINDEMARK
Jeg skal altsaa komme straks. Gaar op mod Baggrunden, hvor Fruen og Hr. Glob staar foran en Glasdør, der fører ud til en Veranda. Som De ser, Hr. Kandidat, er det ikke helt en Ørken, vi boer i. Fløjen her vender mod Øst og er derfor forholdsvis velbeskyttet mod Vinden. Her udenfor har vi da ogsaa et rigtig pænt lille Anlæg, hvor der saamænd om Sommeren blomstrer baade Roser og Liljer. Vi kan godt gaa derud. Derude fra Trappen vil vi maaske ogsaa kunne skimte de nærmeste Beplantninger. Maanen lyser jo en Smule. De gaar ud.

FRU LINDEMARK, der straks, da hendes Mand nærmede sig, har vendt sig bort, sidder nu ved Bordet, der staar midt i Stuen. Hun sidder med Haanden under Kinden og blader i en Bog.

JOMFRU STEENSEN
Skal jeg sætte Drikkevarer ind, Frue?

51
FRU LINDEMARK
Spørg min Mand.

JOMFRU STEENSEN
Herren talte ikke noget om det.

FRU LINDEMARK
Saa gør, hvad De vil. Forskaan mig blot for Overhæng. Jomfru Steensen gaar.

LINDEMARK kommer tilbage med Hr. Glob.
Nej, Luften er for tyk; det bliver Regn. Men nu maa De undskylde mig et Øjeblik, Hr. Kandidat. Min Forvalter venter mig. Kære Astrid – FRU LINDEMARK farer sammen, da han ved disse Ord ligesom forsøgsvis lægger Haanden paa hendes Skulder – du vil nok underholde vor Gæst saalænge. – Vender sig paa Vejen til Døren. Det er sandt. Er Pigerne ude?

FRU LINDEMARK maaler ham med Foragt.
Det veed jeg ikke. Spørg Steensen.

LINDEMARK
Naa, det forekom mig blot, at jeg hørte nogen i Haven. Til GLOB. Ja, som sagt, jeg er her igen om et Øjeblik. Ud gennem Forstuedøren i Baggrunden ved Siden af Verandadøren.

52
KANDIDAT GLOB
Deres Mands Tid er vist altid meget optaget. Tavshed. Paa Køreturen hertil fortalte han mig, at han foruden den store Bedrift her har en Mængde forskellige offenlige Tillidshverv at varetage.

FRU LINDEMARK
Det har han vist, Stakkel!

KANDIDAT GLOB
Og saadan noget giver jo altid en Masse Arbejde. Stilhed. Ja, Fruen har naturligvis ogsaa meget at gøre. At være Husmoder paa saa stort et Sted er sandelig ingen Sinecure. Stilhed. Føler Fruen det alligevel ikke undertiden noget ensomt her? Saa langt fra Byen og fra Civilisationen i det hele?

FRU LINDEMARK lægger utaalmodig Bogen bort.
Jeg ventede, De vilde spørge derom. I de otte Aar, jeg har boet her, har alle Mennesker gjort mig det samme Spørgsmaal. Det virker i Længden lidt komisk.

KANDIDAT GLOB
Undskyld, Frue, – men er det ikke ogsaa et Spørgsmaal, der saa at sige lægges En paa Tungen her? Det kan dog vanskelig nægtes, at Egnen – trods dens vilde Skønhed, som 53 Ingen kan beundre og elske mere end jeg – at den dog er, om jeg saa maa udtrykke mig, en Smule trøstesløs. Jeg kunde tænke mig, at dens Barskhed i Længden vilde kunne virke nedstemmende … at den undertiden kunde skabe Længsler efter blidere, mere harmoniske Indtryk.

FRU LINDEMARK smiler tavst.

KANDIDAT GLOB
Og Stormen … denne uophørlige Larmen. Kan den dog ikke tilsidst blive noget trættende for den, der ikke netop er født her paa Orkanernes Tumleplads? Dersom jeg ikke misforstod Deres Mand ved Bordet, saa er jo heller ikke De her fra Vestkysten, Frue, men fra "Østerlandet", som man siger her. Har De aldrig længtes lidt efter Deres Hjemegns smilende Ynde? Efter Grejsdalens Skove, Vejle Fjord og det dejlige Munkebjerg?

FRU LINDEMARK i let Overraskelse.
De taler begejstret, tror jeg. – De kender den Egn?

KANDIDAT GLOB
Jeg har i mine Studenterdage besøgt den paa en Fodtur. Specielt husker jeg en blikstille Maaneskinsnat ude paa Fjorden med 54 Nattergalemusik fra Lundene rundtom langs Kysten. Har De virkelig aldrig her savnet lidt af den Art Poesi?

FRU LINDEMARK i Tanker.
Nu ja … i Begyndelsen gjorde jeg det sagtens. Saalænge man ikke kender noget bedre, længes man vel efter det gamle. Det er saa rimeligt. – Men hvad saa? Jeg afskyr Skove! Blot jeg tænker paa deres Indestængthed og Mørke, føler jeg en Tyngsel over Brystet, som om jeg skulde kvæles.

KANDIDAT GLOB
Fruen foretrækker de vide Udsigter … den frie Horisont.

FRU LINDEMARK uden at høre ham.
De nævnte Stormen. Men netop Stormen elsker jeg … og mest, naar den raser rigtig vildt. Jeg holder af at høre den omkring mig Dag og Nat. Jeg savner det vældige Orkester, blot det tier en eneste Time. – Men det forstaar De naturligvis ikke.

KANDIDAT GLOB
Aa jo, Frue. Jeg forsikrer Dem –

FRU LINDEMARK som før.
Ensom, siger De. Men her er man netop 55 aldrig ene. Vinden og Havet har altid nok at fortælle den, som forstaar at høre. Og den Tale er vel nok saa værdifuld som Menneskenes Smaasnak om Døgnets smaa Begivenheder i vor usle Tid! – Og Skyerne? Hvorfor taler man aldrig om dem? Er de da ikke mægtige, naar de kommer jagende over Heden som Kæmper med flagrende Kapper i en Slagtummel?

KANDIDAT GLOB
I Sandhed, Frue! Netop saaledes føler ogsaa jeg det.

FRU LINDEMARK rejser sig og gaar hen til det aabne Flygel. Fremsiger her, idet hun ledsager Ordene med Akkorder:
En Kæmpegrav ved Havet,
en Slette skybegravet,
en skumomkranset Maagestrand, –
mit Hjem, mit Fædreland!
Vender Hovedet.
Kender De det Digt?

KANDIDAT GLOB
Ja, Frue! Jeg ikke alene kender det. Jeg elsker det. Liebmann er min Yndlingsdigter.

FRU LINDEMARK fortsætter.
Saa mangen priser din Sankt Hans,
naar til en stakket Sommerdans
56 du kiltrer op din Taagedragt
med Sydens laante Pragt.

Nej, heller synger jeg din Pris,
naar Nordenvindens Tugtens-Ris
gaar over Høj og Dal med Brag
en sortblaa Vinterdag.

Og heller lover jeg dit Navn
en høstlig Kvæld i Skibets Stavn,
naar Dagen dør, og Havets Flod
bli'er rød af Solens Blod.

Luft op, du salte Vesterhav!
Ombrus den danske Kæmpegrav!
Og væk endnu engang af Muld
et daadstærkt Kæmpekuld!

Hun rejser sig efter en kort Stilhed og gaar tilbage til sin forrige Plads. De holder af det Digt?

KANDIDAT GLOB
Ja, Frue! Og – et ejendommeligt Sammentræf! – just de samme Vers faldt mig i Minde paa Køreturen for lidt siden, da jeg saae ud over Klittens Eventyrrige under den forrevne Skyhimmel. Et uforglemmeligt Syn! – Men, tillad mig, Frue, at udtale min Overraskelse over at høre Liebmanns Vers i denne Stue. Jeg troede, hans kætterske Muse var banlyst i alle saadanne Hjem som … nu ja, som dette.

57
FRU LINDEMARK
Hvad mener De?

KANDIDAT GLOB
Ja undskyld, jeg veed jo, at Deres Mand … at Hr. Lindemark i enhver Henseende er strengt konservativ … og navnlig meget religiøs, saa –

FRU LINDEMARK tier først; derpaa i et Udbrud:
Men jeg afskyr Præsterne! – – Men lad os tale om noget andet. Dette fører for vidt.

KANDIDAT GLOB
Nu har De virkelig spændt min Nysgerrighed, Frue! Det er jo noget ret ualmindeligt, at en Dame saadan ligefrem – – De maa ikke nægte mig en Forklaring.

FRU LINDEMARK
Er De maaske en Ven af Præsterne?

KANDIDAT GLOB
Jeg? Nej paa ingen Maade! Jeg siger, som Liebmann et Sted synger: Næst en friseret Hottentot kender jeg intet mere komisk Syn end en Mand i en Præstekjole.

FRU LINDEMARK
Nu, der ser De! – Men lad os tale om noget andet.

58
KANDIDAT GLOB bøjer lydig sit Hoved.

FRU LINDEMARK
Hvor kan det egenlig være, at De har valgt en saa sen Aarstid at rejse i? Turister plejer dog at foretrække Solen og Sommeren.

KANDIDAT GLOB
Ja se – jeg henregner nu ikke min Rejse til de almindelige Turistudflugter.

FRU LINDEMARK
Nej – hvordan var det? – De er jo Digter.

KANDIDAT GLOB
Naa, det Navn tør jeg endnu ikke tillægge mig. Men det er unægtelig mit Haab engang at gøre mig værdig til det.

FRU LINDEMARK adspredt.
Og nu er De maaske ude for at gøre Studier i Marken?

KANDIDAT GLOB
Aa ja – tildels. Der har dog ogsaa været en anden Aarsag til min noget unormale Flugt fra Hovedstaden.

FRU LINDEMARK
Og hvilken?

KANDIDAT GLOB
Et lille Hjerteanliggende, Frue.

59
FRU LINDEMARK
Om Forladelse!

KANDIDAT GLOB
Aa, det gør saamænd ingenting. Livet har i rette Tid givet mig en Advarsel, – det er det hele – og det kan jeg kun være taknemlig for.

FRU LINDEMARK betragter ham interesseret.
De er ikke forlovet altsaa?

KANDIDAT GLOB
Jo – næ – det vil sige. Jeg er det ikke mere. I al Fald ikke saadan afgørende.

FRU LINDEMARK
Det forstaar jeg ikke.

KANDIDAT GLOB
Naa, nej; det er maaske heller ikke saa let at forstaa. Sagen er den, – min Kæreste og jeg har endnu ikke officielt slaaet op. Vi har givet hinanden fornyet Betænkningstid. Det er min Kæreste, der har foreslaaet det Forsøg.

FRU LINDEMARK
Saa er det altsaa ikke hende, der har ønsket et Brud.

KANDIDAT GLOB
Hvor kan De nu vide det saa sikkert, Frue?

60
FRU LINDEMARK indadvendt.
Aa jo, det kan jeg vel nok. Hvor der er Kærlighed, er der altid Haab. – – Naa, men det er vel i Grunden ogsaa rigtigst, at en Digter ikke gifter sig.

KANDIDAT GLOB
Det er netop den Overbevisning, jeg nu er kommen til. Min Kæreste … min forhenværende Kæreste interesserer sig desuden ikke for Poesi, d. v. s. for den virkelige, den store Poesi, Lidenskabens Udtryk. Der raader jo paa det Punkt ofte en besynderlig borgerlig Tænkemaade selv hos Folk, der ellers ikke savner hverken Mod eller Friskhed.

FRU LINDEMARK
Hvor De har Ret! – Sig mig, hvilke Bøger har De udgivet, Hr. Glob?

KANDIDAT GLOB
Naa ja – saa vidt er jeg endnu ikke kommen. Forholdene i København er ikke heldige for poetisk Produktion. Livet i Byerne er for tamt og regelret til, at Sjælen der rigtig kan komme i Svingning. Ogsaa af den Grund lykønsker jeg mig selv til, at jeg resolut brød ud og trods Aarstiden søgte herover paa de frie Vidder, hvor ikke alene Naturen taler Lidenskabens Sprog, men ogsaa Menneskene 61 – hvad jeg allerede mener at have fornummet – er skabte i større Former, med skarpere og stoltere Profiler.

FRU LINDEMARK med et Smil.
Er det Proprietær Hansen, De der tænker paa? Jeg syntes, min Mand talte om, at De havde truffet ham i Bjergsted Kro.

KANDIDAT GLOB
Næ, ikke netop ham. Men – de Tilstedeværende altid ufortalt – jeg tænker paa en anden Herre her fra Egnen, som jeg ved samme Lejlighed stiftede Bekendtskab med. En Løjtnant v. Hacke.

FRU LINDEMARK farer let sammen og ser stift paa Glob.

KANDIDAT GLOB
Et meget ejendommeligt Menneske vistnok. Jeg kunde nok mærke, at Deres Mand ikke satte særlig Pris paa ham, og maaske synes heller ikke De om ham; – han har vist ogsaa sine store Skrøbeligheder, – men jeg skal ikke nægte, at for mig smeltede hans utæmmede og sønderrevne Personlighed paa en ligefrem dramatisk Maade sammen med Naturomgivelserne. Og saa dette gamle, stemningsrige Krointeriør i den maleriske Belysning, – det var virkelig højst interessant.

62
FRU LINDEMARK halvt i Tanker.
Løjtnant v. Hacke er et meget usædvanligt Menneske. Men Livet har handlet ilde med ham. Vor Tid er ikke gunstig for den Art Personligheder.

KANDIDAT GLOB
Han har nok tumlet sig en Del omkring i Verden.

FRU LINDEMARK
Ja – aa ja! Eventyrdriften … Daadstrangen har ligget ham i Blodet fra Barn. Han sad endnu paa Skolebænken, da han rømte fra Hjemmet og sneg sig ombord paa et Skib for at komme til fremmede Lande.

KANDIDAT GLOB
Han har jo som ungt Menneske deltaget i den russisk-tyrkiske Krig, dersom man da kan tro paa hans Fortællinger. Hvad Deres Mand rigtignok mente, man skulde være lidt varsom med.

FRU LINDEMARK med et Skuldertræk.
Løjtnant v. Hacke er et stort Barn. Han vejer vistnok ikke altid sine Ord saa nøje. Han giver sin Fantasi som sine Drifter frie Tøjler. Men hvad gør saa det? Drømt eller oplevet? Det kommer jo i Grunden ud paa eet.

63
KANDIDAT GLOB
Mener De virkelig det, Frue?

FRU LINDEMARK vender sig pludselig mod JOMFRU STEENSEN, der er kommen ind fra Spisestuen.
Hvad vil De her, Steensen?

JOMFRU STEENSEN
Jeg vilde blot lægge et Par Tørv i Kakkelovnen.

FRU LINDEMARK
Gør Dem ingen Ulejlighed! – Hvor ofte har jeg forresten ikke sagt Dem, at De skal banke paa, naar jeg ikke har kaldt paa Dem.

JOMFRU STEENSEN
Jeg beder Fruen undskylde; jeg troede –

FRU LINDEMARK
Spar Deres Undskyldninger. Gaa blot! JOMFRU STEENSEN gaar.

FRU LINDEMARK
Hvad var det nu, vi talte om? Stryger sig med Haanden henover Panden under Bestræbelserne for at fatte sig. Et saadant gammelt Tyende er dog altid til Besvær.

KANDIDAT GLOB
Vi talte om den forulykkede Klitassistent. Og De mente, at –

FRU LINDEMARK Hurtigt afledende.
Naa ja. – Tager Bogen fra før, ved hvilken 64 hun et Par Gange under det foregaaende har fingret nervøst. Kender De denne Bog?

KANDIDAT GLOB
Tør jeg spørge, hvad den hedder?

FRU LINDEMARK
Det er Bitschkoffs "Nathalia".

KANDIDAT GLOB
Den har jeg netop nylig læst. Den udkom nu i Foraaret. Det er Ejlertsen, der har oversat den.

FRU LINDEMARK
Hvad synes De om den?

KANDIDAT GLOB
Udmærket! Der findes nogle Naturbeskrivelser deri, som er aldeles glimrende. Men Russerne er vel ogsaa uovertrufne med Hensyn til Gengivelsen af Naturen. Jeg husker en Scene, hvor Nathalia venter sin Elskede under et Uvejr ude i et ubeboet Bondehus. Som den Regn og Storm er gjort!

FRU LINDEMARK
Kan De ogsaa huske den følgende Scene?

KANDIDAT GLOB
Den følgende Scene?

FRU LINDEMARK
Ja … om Natten ude i Stepperne. Lidt 65 utaalmodig. Kan De virkelig ikke huske den? Martin Petrovitch vender hjem fra sin Rejse.

KANDIDAT GLOB
Martin Petrovitch? … Aa, Nathalias onde Stedfader, som vil have hende gift med Godsforvalteren. Ja vist! Det er der, hvor han styrter med sin Vogn ned i Aaen og drukner. Nu husker jeg det! Nathalia har løsnet Naglerne i en Bro, som han skal køre over, ikke sandt? … Ja, det er mesterligt. Nu husker jeg det ganske tydeligt! Den halvdunkle Nat, … den ensomme Vogn paa den uendelige Steppevej … den store Stilhed omkring ham …. indtil han har naaet Broen. Det formelig risler En koldt ned ad Ryggen i det Øjeblik, da Hesten dundrende sætter den første Hov paa Broplankerne.

FRU LINDEMARK
Ja, og hvad er saa det hele? Kaster Bogen paa Bordet. Roman – Digt – Hjernespind! Virkeligheden tager sig anderledes ud. I hvert Fald i vore Dage vilde en mishandlet ung Kvinde som Nathalia nøjes med at tænke paa et saadant afgørende Skridt … vel ogsaa drømme om at gøre det … maaske endog nogle Gange beslutte sig dertil. Men virkelig at udføre det, at paatage sig Ansvaret og Følgerne! Rejser sig og gaar lidt op og ned ad 66 Gulvet, idet hun i Kamp med sin Sindsbevægelse bøjer de foldede Hænder frem og tilbage over hinanden. Halvt leende: Nej, dertil har vi for længe været i Præsternes Vold! Selv Folk, som mener sig helt frigjorte, vilde saamænd aldrig i det afgørende Øjeblik have det hensynsløse Mod, som disse Romanforfattere tillægger deres Helte og Heltinder.

KANDIDAT GLOB smaasmilende.
De synes altsaa dog ikke at mene, hvad De sagde før, at det at drømme og at opleve i Grunden kom ud paa eet.

FRU LINDEMARK efter en kort Betænkning.
Jo. For En selv. Ikke for andre. – Desværre ikke for andre! Gaar igen.

KANDIDAT GLOB
Naa saadan! – Men forresten har jo netop Bitschkoff Ord for at være en ubestikkelig Virkelighedsskildrer. Der er næppe Tvivl om, at baade hans Beskrivelser af de sociale Tilstande og hans Menneskefremstillinger stemmer med de faktiske Forhold. Gør De i det hele ikke Nutidens Ungdom Uret, Frue? Det er dog ubestrideligt, at vi er ved at gaa ind i en ny Genfødelses- og Frigørelsestid, hvor 67 Skranker brydes og Lænker sprænges! De stærke Tankers og de fulde Følelsers Dage er virkelig i Færd med at vende tilbage.

FRU LINDEMARK standser og ser paa ham.
Turde da De vove det? De, som altsaa troer Dem frigjort?

KANDIDAT GLOB
Hvilket, Frue?

FRU LINDEMARK
Jeg mener: dersom nu – som der i Romanen – al Deres Lykke, Opfyldelsen af Deres Livs højeste, mest brændende Ønske afhang af, om De havde Mod til at begaa en Handling, der i det almindelige Omdømme betragtedes som en … som et …

KANDIDAT GLOB
Et Mord?

FRU LINDEMARK
Kald det, hvad De vil. En Gengældelse… et Nødværge. Nathalia er jo bleven efterstræbt af Stedfaderen, der alene for at hævne sig vil have hende gift med Forvalteren, som hun afskyr. Det hele har jo desuden ganske Karakteren af et Ulykkestilfælde. Nathalia bliver jo ikke engang mistænkt.

68
KANDIDAT GLOB leende.
Jeg har sandelig endnu aldrig været i en saa prekær Situation! Men forresten læste jeg netop nu paa Rejsen en Afhandling i det sidste Hefte af "Fremtiden", hvor der fra et meget frisindet Standpunkt behandledes et noget lignende Spørgsmaal.

FRU LINDEMARK
En Afhandling? Nærmer sig stærkt interesseret og sætter sig paa sin forrige Plads. Hvad var det for en Afhandling?

KANDIDAT GLOB
Den handlede om de konventionelle Fordomme og var forresten højst interessant, – livlig skreven og meget underholdende. Jeg har Heftet med i min Kuffert, dersom De skulde ønske at læse den.

FRU LINDEMARK
De har den her! – – Uvilkaarlig advarende. Der er min Mand!

LINDEMARK kommer tilbage med nogle store Folianter og et sammenrullet Kort.
Undskyld, dersom jeg er bleven lidt længe borte. Jeg tog samtidig disse Bøger med. I Fald De skulde have Lyst til at benytte Lejligheden, mens De er her, til at sætte Dem 69 lidt nærmere ind i den teoretiske Side af Opdyrkningsarbejdet, saa vilde det, tror jeg, ikke være nogen Skade til. Det vil lette Dem Forstaaelsen, naar vi kommer ud i Terrænet. Her er f. Eks. Spieglers særdeles instruktive Værk om Læbælter. Det vil jeg meget anbefale Dem. Og her er Hagemanns Haandbog, som De sagtens kender i al Fald af Navn. De har begge været mig selv til megen Nytte.

FRU LINDEMARK ved Døren tilvenstre.
Saa ønsker jeg Dem Godnat, Hr. Glob.

LINDEMARK
Gaar du allerede op, Astrid?

FRU LINDEMARK
Ja.

LINDEMARK
Aa, hør engang – jeg vilde spurgt dig, om du har tænkt paa, at vi kan vente Fremmede imorgen? Er der gjort lidt Anstalter?

FRU LINDEMARK
Jeg veed ikke. Spørg Steensen. Gaar.

LINDEMARK smiler for at dække over Ydmygelsen.
Naa ja – det kan jeg ogsaa. Godnat, min Ven! Til GLOB: Jeg skal sige Dem, det er min Fødselsdag imorgen. Og skønt vi ingen indbyder, faar vi gerne Huset fuldt.

70
KANDIDAT GLOB med en vaagnende Anelse.
Blot jeg saa ikke paa dobbelt Maade er kommen til Ulejlighed. Jeg faar virkelig igen Samvittighedsskrupler.

LINDEMARK
Dem kan De trøstig spare Dem. Som De mærker, gør vi ikke selv noget ud af Dagen; men det er nu engang en Skik her paa Egnen, at man samles paa Fødselsdagene. Jeg haaber nu, De vil slaa Dem lidt til Ro hos os, Hr. Glob. Oprigtig talt, saa under jeg ikke alene mig selv, men ganske særlig min Hustru den Opmuntring og Adspredelse, som Deres Selskab vil være. Min Hustru er – desværre – ikke helt fri for en nedarvet Disposition til Melankoli, hvad De maaske allerede har mærket. – Hvordan var det? Spillede De ikke for lidt siden? Det forekommer mig, jeg hørte Musik.

KANDIDAT GLOB
Det var Deres Frue.

LINDEMARK
Naa, men – ikke sandt? – De er ogsaa musikalsk. De spiller ogsaa?

KANDIDAT GLOB
En Smule.

71
LINDEMARK
Ja ja. – Men vil De nu se her et Øjeblik. Breder Kortrullen ud paa Bordet. Jeg har her en Plan over Ejendommen, hvoraf De kan danne Dem et foreløbigt Skøn over Terrænet og de Arbejder, der indtil Dato er udført paa det. Se nu her –. Stanser og lytter et Øjeblik. Fortsætter derpaa: Her er altsaa Storgaarden. Den illuminerede Linje her betegner Ejendommens Grænser. Stanser paany og lytter. Fortsætter igen: Det maa nu vel erindres, at den hele Egn i sin Tid har været frodigt Agerland med Landsbyer, Kirker og med store Egeskove, hvoraf man endnu kan finde Levninger flere Fod under Sandlaget. Med sørgelig Letsindighed forsømte man dengang at værne mod Havets og Stormens Ødelæggelser. Under en Orkan, hvorom man har sagnagtige Beretninger, opreves hele Kyststrækningen her, saa Befolkningen – der rimeligvis lidt efter lidt er bleven fortrængt af de omhvirvlede Sandmasser – nu helt forlod den for at overgive den til Naturmagternes Rædselsherredømme. Tilbagelænet i Stolen: Er det ikke en gribende Tanke, at derude i det golde Sandhav, hvor vi nu kun ved den yderste Paapasselighed og Flid faar de mest haardføre Buskvækster til at trives, at der har engang Bønder gaaet og 72 sunget bag Hjulploven, – der har store Kornagre bølget, – der har maaske Nattergalen sunget og bygget Rede! – Halvt som for sig selv: Naa, med Guds Hjælp vil der komme en Tid, da Tilværelsens milde og venlige Magter igen fæster Bo paa disse Steder. – Igen bøjet over Tegningen: Kan De se den Sænkning i Jordsmonnet, der er angivet her foran Gaarden? Tænk Dem engang dette naturlige Bassin fyldt med Vand fra Grøfterne, som ligger her nordfor, saa der dannes en Indsø, hvori Hovedbygningen kan spejle sig. Forestil Dem endvidere, at de nærmeste Beplantninger her er vokset op til en Skov, der altsaa helt vil omkranse den lille Sø … ikke sandt, det vil kunne blive ganske smukt?

KANDIDAT GLOB
Ja, ganske sikkert. Det lyder jo som et helt Eventyr.

LINDEMARK
Og er jo ogsaa endnu kun en Drøm. Bevæget. Maaske forundes det mig overhovedet slet ikke at opleve dens Virkeliggørelse. Som De imorgen vil faa at se, er Resultaterne trods anvendt Flid til Dato kun smaa. Det er med Opdyrkningsarbejdet i Naturen som med al anden Opdragelse: det gælder først og fremmest om at have Taalmodighed.

73
KANDIDAT GLOB
Hvor længe er det vel, siden De begyndte?

LINDEMARK
En halv Snes Aar. Paa en vis Maade er det min Hustru, jeg skylder Ideen til det hele Foretagende.

KANDIDAT GLOB
Deres Frue?

LINDEMARK
Som jeg vist har fortalt Dem, stod min Hustrus Vugge i en af Danmarks berømteste Skovegne. Da vi saa blev forlovede, fik jeg den Tanke at forsøge paa – saa godt Forholdene heroppe tillod det – at skaffe hende en Smule Erstatning for de idylliske Omgivelser, hvorfra jeg bortførte hende. Men jeg indbildte mig rigtignok dengang, at jeg adskilligt lettere og navnlig hurtigere skulde kunne betvinge de genstridige Naturmagter.

KANDIDAT GLOB
Paa den Maade er det hele Anlæg altsaa en Slags Morgengave til Deres Frue.

LINDEMARK
Det kan vel næsten kaldes saa. En kort Stilhed, hvorunder man hører Regnen slaa mod Ruderne.

74
KANDIDAT GLOB prøvende.
Er forresten Deres Frue ikke efterhaanden bleven fortrolig med Omgivelserne og de øvrige Forhold her?

LINDEMARK med et udforskende Blik.
Har hun maaske talt til Dem derom?

KANDIDAT GLOB
Fruen lige nævnte det. Hun savnede slet ikke længer sin Hjemstavns Idyl, sagde hun. Hun var lykkelig her og elskede Egnen netop paa Grund af dens vilde og øde Barskhed. En længere Stilhed. Et Ur i Stuen slaar.

LINDEMARK rejser sig.
Ja, undskyld, Hr. Kandidat – nu er jeg træt. De bliver jo ikke vred over, at jeg siger det saa ligefrem; men her paa Vestkysten gaar vi tidlig til Ro. Vi paalægger dog ikke vore Gæster nogen Tvang i saa Henseende. De har Deres fulde Frihed til at følge Deres københavnske Vaner.

KANDIDAT GLOB
Gudbevares, jeg indordner mig selvfølgelig med Glæde under Husets Skik.

LINDEMARK
Det skal De virkelig aldeles ikke føle Dem 75 forpligtet til. Paa ingen Maade! Jeg vil – som jeg sagde før – endog meget anbefale Dem at kigge lidt i disse Bøger her. Og jeg veed jo desuden godt, hvad det er for en Tortur at blive kommanderet i Seng Klokken ti, naar man er vant til at lade Hanegalet være Retrætesignal. Aabner Døren i Forgrunden tilhøjre og ser derind. De kender jo nu Lokaliteterne. Jeg haaber, De vil kunne finde Dem tilpas. Forøvrig gør De bedst i foreløbig at blive her i Dagligstuen. Der er endnu lidt køligt derinde. Lukker. Her sidder De jo ogsaa meget hyggeligere. Og De kan være ganske uforstyrret. Bøgerne ligger altsaa her. Der staar Cigarer paa Etageren. Vi kan vist blot slukke en af Lamperne. Gør det; gaar derefter hen og lægger Haanden paa Kakkelovnen. Men her begynder at blive koldt. Der maa lægges til Ilden. Trækker i en Klokkestreng.

KANDIDAT GLOB
Men jeg kan virkelig ikke være bekendt at gøre al den Ulejlighed.

LINDEMARK
Vist saa. Er der ellers ikke noget, De ønsker? Lidt Kognak og Sodavand? Slet ikke? – Til PIGEN, der kommer. Hvor er Steensen?

PIGEN
Jomfruen er gaaet i Seng.

76
LINDEMARK
Vil saa du lægge lidt i Kakkelovnen her. Et Par Skridt nærmere til Pigen; halvhøjt: Jeg syntes, min Hustru ringede før?

PIGEN
Ja, det var Rolf, der ikke var oppe. Han var kommen ned i Køkkenet, og –

LINDEMARK hurtig afbrydende.
Naa ja. – Sørg altsaa for, at her bliver varmt. Godnat, Hr. Glob! Smiler adspredt. Jeg vil nu haabe, De ikke kommer til at fortryde, at De ombyttede vor Gæsteseng med Pavlunet i Bredsted Kro.

KANDIDAT GLOB
Det er der vist ingen Fare for.

LINDEMARK
Ja ja. – Forlegent. Godnat. Gaar duknakket ud gennem Døren til Spisestuen.

KANDIDAT GLOB sidder nogle Øjeblikke eftertænksomt i en af de store Stole ved Bordet. Skotter derefter en Stund til Pigen, der ligger paa Knæ foran Kakkelovnen og puster til Ilden.
Har De tjent her i Huset i længere Tid?

PIGEN vender Ansigtet.
A? Nej, A kom først til Majdag. – Og A 77 blyver heller it' længer end til Novemberdag. Puster.

KANDIDAT GLOB
Jeg hørte, De talte til Proprietæren om nogen, der hed Rolf. Er det maaske et af Børnene her?

PIGEN
Rolf? Nej, det er Fruens store Hund.

KANDIDAT GLOB
Naa – en Hund bare. Maaske har Hr. og Fru Lindemark overhovedet ingen Børn?

PIGEN
Jo, de har da. Og det baade en Dreng og en bitte Pige.

KANDIDAT GLOB
Saa, – jeg har ingen set.

PIGEN
Nej, for de er heller aldrig hjemme.

KANDIDAT GLOB
Hvor er de da?

PIGEN
De er nok hos en Faster.

KANDIDAT GLOB
Til Stadighed?

PIGEN
I det sidste Fjerdingaar har de da været 78 der. Det skal være Fruen selv, der vil ha' det saadan. Puster.

KANDIDAT GLOB
Det var dog besynderligt!

PIGEN
Det er De vist ikke ene om og synes. Puster.
Et lille Ophold.

KANDIDAT GLOB
Hvem er det, der bliver ved at gaa her ovenover?

PIGEN
Det er vel Fruen. Det er da hendes Soveværelse.

KANDIDAT GLOB
Sig mig – den Hund? Jeg syntes, De sagde, at Fruen havde ringet efter den.

PIGEN
Ja.

KANDIDAT GLOB
Har Fruen den maaske hos sig om Natten?

PIGEN
Ja, den ligger udenfor paa Gangen.

KANDIDAT GLOB
Naa saadan! – Og hvor fører saa den Gang hen?

PIGEN
Den fører histover til den søndre Fløj.
Lille Ophold.

79
KANDIDAT GLOB
Og derovre i den søndre Fløj, – hvem opholder sig der?

PIGEN
Der har Proprietæren sit Soveværelse for Tiden.

KANDIDAT GLOB
Ja saa.

PIGEN rejser sig.
Var der ellers noget, De ønskede?

KANDIDAT GLOB
Nej Tak.

PIGEN
Saa siger A Godnat. Gaar.

KANDIDAT GLOB i Tanker.
Godnat! Nikker hen for sig. En varhaftig Roman, jeg er dumpet ned i. – Et Ægteskab i Havsnød. – Nu forstaar jeg dig, min snilde Agerdyrker! Du vil anvende mig som Stormafleder! – Jeg er installeret her som en liden David Harpespiller, der ved Smil og Strengeleg skal besværge Uvejret. – Meget godt! Smiler. Meget godt, min Urias! – Farer pludselig sammen. Lytter. Hvad er det? – Der er Nogen, der banker. – Ja, det er ikke Stormen; det er en Menneskehaand. Rejser sig angst og ser sig om. Man hører det banke sagte paa en Rude i Vinduet ved Siden af Verandadøren. – Det 80 er derhenne. Ved Gud, der sidder jo ogsaa et Ansigt paa Ruden. Det banker igen. – Hvad skal jeg dog gøre? Pludselig frem. Men er det ikke? – jo, det er hans Halstørklæde … Det er Løjtnanten fra Kroen. Hurtig hen til Vinduet og aabner det sagte. Regnen og Stormen pisker ind i Stuen. Det er virkelig Dem?

Den følgende Samtale føres med halve Stemmer.

v. HACKE udenfor.
Forskrækkede jeg Dem, Højstærede? Jeg haaber, De pardonnerer mig. Jeg kom ganske tilfældigt her forbi, og da jeg gennem Vinduet saae Dem sidde her saa ene, fik jeg Lyst til at hilse paa Dem og høre, hvordan De befandt Dem her i det lune Familjeskød.

KANDIDAT GLOB
Men det øsregner jo. Vil De dog ikke under Tag?

v. HACKE
Unægtelig – det drypper lidt. Dersom De ikke har noget imod at passiare et Øjeblik, kan De jo lukke mig ind ad Verandadøren der. Familjen ligger sagtens allerede under Dynerne.

KANDIDAT GLOB
Ja, De finder mig alene. Lukker ham ind.

81
v. HACKE ryster Regnen af sig, sætter sin Bøsse i en Krog o.s.v., alt mens han ufravendt iagttager Glob.
Som sagt … det var ganske tilfældigt, jeg kom her forbi. Har promeneret lidt i det friske Vejr. Da saa Regnen overfaldt mig, vilde jeg søge Dækning her i Haven, forstaar De. Saa opdagede jeg, at der endnu var Lys her.

KANDIDAT GLOB
Vil De ikke tage Plads? De sætter sig.

v. HACKE stadig fikserende Glob med et halvt forstyrret Blik.
Naa, hvorledes behager De saa at befinde Dem her i Paradiset? Fruen er en ganske pikant Evaskikkelse, ikke sandt? En virkelig ualmindelig Dame. Og aldeles ikke uimodtagelig for Mandfolks Hyldest, – men det har De sikkert allerede haft Lejlighed til at erfare, ikke sandt? Ah, Deres Øjne lyser jo formelig, unge Mand! Min Kompliment! Paa Ære, min Kompliment! – Har De maaske allerede gjort et lille Skridt henimod Erobring?

KANDIDAT GLOB
Hvor falder De dog paa en saadan Tanke, Hr. Løjtnant!

v. HACKE
Naturligvis! Deres Mund er lukket. En Ridders Ære. Syv Segl for Løndommen. – Men 82 De har dog slaaet Dem til Ro her, kan jeg se. De har allerede indrettet Dem det helt hjemligt. Meget forstandigt. Saadan skal det være! – Er De vant til at have Lykken med Dem i Kærlighed, Hr. Kandidat?

KANDIDAT GLOB
Jeg tør ikke klage. Men naar De saa ligefrem spørger derom, vil jeg dog tilstaa, at den store Oplevelse, den syvende Himmels Glæder, har jeg endnu tilgode hos Lykken.

v. HACKE
Tilgode – siger De. Udmærket! De fortaler Dem ikke, kan jeg mærke. Men den himmelske Oplevelse er maaske paa Trappen? Hvadbehager?

KANDIDAT GLOB smigret.
Ingen kan jo vide det! Den skal i saa Fald finde alt beredt til Modtagelsen.

v. HACKE
Saa forborgent De smiler, unge Mand! Jeg forstaar! De har allerede faaet en Bestyrkelse … et Øjekast, et Haandtryk … et Haandtryk, ikke sandt? – Naa, stille! Det er udelikat af mig at ville friste Dem til Indiskretioner. Desuden – ærlig talt – jeg har tabt Interessen for denne temmelig ensformige Legen Kat og Mus mellem Menneskene. Jeg 83 for min Del fristes ikke længer af den. Kvinderne tilhører Ungdommen. Det er saa Naturens Orden, som man ikke skal sætte sig op imod. – Om jeg forresten turde give Dem et godt Raad, saa bliv ikke for blød i Knæene. Overfor Kvinder gælder det frem for alt om at bevare Contenancen. Der er et gammelt Ord, der siger, at man skal aldrig lade sig rive anderledes hen, end at man kan tælle sin Elskerindes Fregner. Tro mig, jeg taler af Erfaring! De vil selv meget snart komme til at indrømme, at Kvinderne ikke just egner sig til at forhøje Menneskeslægtens Anseelse. Snarere synes de at bestyrke Naturvidenskabens Formodning om vor Nedstamning, … de har virkelig en slaaende Lighed med de falske og lystne Dyr, der nævnes i omtalte Forbindelse. Men nok om det! Lad dem være, hvad de er. Jeg for min Part er færdig med dem. Jeg har blot villet give Dem dette velmente Raad, unge Novice, fordi jeg har faaet en Del tilovers for Dem. Jeg ønsker Dem til Lykke. Jeg vil ikke være indiskret. Jeg giver ikke min Lykønskning nogen bestemt Adresse. Jeg siger blot af et oprigtigt Hjerte: til Lykke! Tillad mig at kalde mig Deres Ven. Jeg forsikrer Dem, jeg er det. Hvad De end vil komme til at høre om mig, saa beder jeg Dem tro, at jeg ikke paa nogen Maade har næret 84 misundelige Følelser overfor Dem. Paa Ære og Samvittighed, jeg er selv ganske forelsket i Deres runde, røde Kinder og klare Øjne! – Naa, men jeg trætter Dem. Lad os hellere gribe til en anden Materie.

KANDIDAT GLOB
Vil De ikke ryge, Hr. Løjtnant?

v. HACKE
Tak – nej Tak. I Øjeblikket ikke.

KANDIDAT GLOB
Ja, jeg har ikke andet at byde. – Jo, det er sandt. Jeg har lidt Kognak i min Kuffert.

v. HACKE
Tak, jeg nyder aldrig Spirituosa. – Tager en Bog fra Bordet. De har siddet og studeret. Ah, Skønliteratur! "Nathalia, Novelle af Bitschkow". I min grønne Ungdom var ogsaa jeg meget genegen til Poesi. Kunde undertiden læse hele Nætter bort. I Felten læste jeg ogsaa en Del, naturligvis udenlandsk Literatur, russisk, fransk. Kender De den slaviske Literatur? Puschkin, Podolinsky, Madam Schischkin? Storartet Poesi! Nu morer den Slags Ting mig ikke mere. Naar man har naaet min Alder, føler man sig mere tiltrukket af Videnskaben og den logiske Tænkning. Saa kommer de store Livsspørgsmaal 85 – eller Gravspørgsmaal – og kræver Løsning. De forstaar? Sidder nogle Øjeblikke hensunken i Tanker. Tillad mig, De er jo Teolog, ikke sandt?

KANDIDAT GLOB
Nej – Filolog.

v. HACKE
Javist ja. Men ogsaa som Filolog studerer De Religionen … jeg mener Filosofi … filosofisk Religion, ikke sandt? Sig mig, er der egenlig fremkommen nye filosofiske Systemer i de senere Aar? Jeg har desværre nogen Tid ikke haft Lejlighed til at følge med Udviklingen. I min Tid var det ham – hvad var det nu, han hed? – Hegel, ikke sandt? De kender ham naturligvis. Fortrinlig Filosof! Hvordan var det nu? Troede egenlig Hegel paa Udødeligheden? Jeg mener: paa Opstandelsen, det andet Liv og alt det der?

KANDIDAT GLOB
Hegels Filosofi betragtes vel nu i det store og hele som forældet og forfejlet.

v. HACKE
Naturligvis. Videnskaben udvikler sig. Den menneskelige Forstand gennemtrænger efterhaanden ethvert Mørke. Ulykken er blot, at de uvidende Masser ikke kan følge den paa dens dristige Tankeflugt, men bliver ved at 86 lade sig skræmme af Overtro og Præstesludder. Eller – om Forladelse – tror maaske De, Højstærede, paa dette med Genopstandelsen og en Regnskabets Dag deroppe i Himmelregionerne?

KANDIDAT GLOB
Nej, i hvert Fald saadan bogstaveligt opfattet –

v. HACKE
Ja, der ser De! Bravo! – Udødelighed? Hvad er det? Noget Præstevaas, ikke andet! Naar man er vel død, er Regningen kvitteret, og man kan i det højeste faa Lov til at ligge mellem sine seks Fyrrebrædder og vente paa en Opstandelse i Form af Vanddampe, Kalkstoffer, Gasarter eller Elektrisitet. Og er det dog i Grunden ikke en langt mere ophøjet Tanke, at man skal fortsætte sit Liv her paa Jorden… til Eksempel som en smukt blomstrende Busk, en Sky, en frugtbargørende Regn… maaske som et Lyn, en henrullende Torden? Jeg skal sige Dem, jeg har tænkt adskilligt over disse Ting, hvad De maaske nok kan mærke. Jeg tror at turde sige, at jeg har tænkt dem helt tilbunds. Derfor falder det mig heller aldrig ind –. Stanser pludselig og holder Haanden for Øjnene. Hvad var det nu? –

87
KANDIDAT GLOB opskræmt.
De er ikke vel, Hr. Løjtnant. De bliver saa bleg.

v. HACKE
snapper lidt efter Vejret.
Det er ingenting. Det gaar straks over.

KANDIDAT GLOB
De har talt for meget.

v. HACKE
Det er bare Hjertet, der er bleven gammelt. Det trænger til Hvile, Hr. Kandidat.

KANDIDAT GLOB
Havde jeg dog blot lidt Vin.

v. HACKE
Nej, nej! Ingen Vin! Retter sig med en Anstrengelse og tager Haanden fra Øjnene. Det er ganske ovre nu. Hvad var det, vi talte om? – – Forøvrig, jeg vil ikke opholde Dem længer. De er træt af min lange Passiar. Og jeg maa hjem. Rejser sig besværligt. Gør mig nu blot den Tjeneste ikke at omtale dette lille ureglementerede Nattebesøg til Familjen her. Det er jo ingen Nytte til, og det kunde maaske give Anledning til Misforstaaelser. Som sagt, det var rent tilfældigt, at jeg kom her forbi.

88
KANDIDAT GLOB
Jeg skal ingenting røbe.

v. HACKE
Tak. – Hænger Bøssen om sig og staar en Tid i Tanker. Derpaa halvt forlegent: Aa hør, De skulde vel ikke tilfældigvis være i Besiddelse af et eller andet beroligende Middel … et narkotisk Medikament, De forstaar? Jeg skal sige Dem, jeg lider i denne Tid af Søvnløshed. Havet derude hos mig er en besværlig Sovekammerat. Det snorker saa bandsat i disse Efteraarsnætter.

KANDIDAT GLOB
Det gør mig ondt, jeg er ikke i Besiddelse af nogetsomhelst. –

v. HACKE
Er det ganske sikkert? Gør mig den Tjeneste at se efter. Rejsende plejer dog gærne at tage lidt med af den Slags for mulig indtræffende Forkølelsestilfælde … lidt Opium eller sligt.

KANDIDAT GLOB
Jeg har virkelig ingenting.

v. HACKE
Det er ganske ligemeget, hvad det er. Et Par Piller blot –.

89 KANDIDAT GLOB
Jeg forsikrer Dem –.

v. HACKE vender sig mut.
Naturligvis! Som alle andre! Vil gaa, men stanser pludselig med et lyttende Ansigtsudtryk og griber Glob i Armen: Stille! Der kommer Nogen! – Det er ingen Mand. Vender sig med eet mod Glob. Ah, saaledes! De sad her og ventede!

KANDIDAT GLOB
Hvad mener De?

v. HACKE kæmpende med en vild Ophidselse.
Ypperligt! Saa vidt allerede! Et formeligt Stævnemøde! Aldeles ypperligt!

KANDIDAT GLOB
Men hvad mener De dog?

FRU LINDEMARK fra Døren tilvenstre. I rød Slobrok og med et broget Silketørklæde viklet omkring Haaret som en Turban. Et Lys i Haanden. – Bliver et Øjeblik staaende i forstilt Overraskelse.
Jeg tror virkelig, her er Fremmede! Smiler. Holder De natlige Raadslagninger i min Dagligstue, Hr. Glob?

KANDIDAT GLOB meget forlegen.
Jeg indrømmer, at her fordres en Forklaring. 90 Løjtnant v. Hacke saae tilfældigvis gennem Vinduet derhenne, at jeg sad alene, – Deres Mand havde, da han gik i Seng, selv anbefalet mig at blive siddende her i Varmen og studere disse Bøger, – og da det øsregnede, var jeg saa fri at lukke Hr. v. Hacke herind.

FRU LINDEMARK
Hvor det da var uheldigt, at jeg skulde komme og forstyrre! Men jeg kunde virkelig ikke ane, at De allerede optraadte som Vært her i Huset.

KANDIDAT GLOB
Jeg haaber, Fruen ikke er vred for det.

FRU LINDEMARK
Jeg maa vel tilgive Dem. Men saa skal De til Gengæld hjælpe mig med at finde en Nøglekurv, som jeg maa have glemt hernede. Jeg skal absolut bruge den iaften. Tag Lyset her! Og gaa saa ind i Spisestuen og se efter den. Søg godt allevegne.
Vender sig mod v. Hacke, saasnart Døren er faldet til efter den anden. Saa narrede mit Øre mig ikke! Troede De virkelig, De kunde holde Dem skjult her, uden at jeg mærkede det? Saa maatte De i al Fald have tiet mere stille. For jeg kan kende Deres Stemme mellem hundrede 91 andre og paa dens mindste Lyd. – Men hvorfor staar De der som en Stenstøtte. Synes De ikke, jeg har fortjent, at De viste Dem lidt glad ved at se mig? Jeg vil sige Dem, jeg var næsten afklædt, da jeg hørte Dem. Og der skal virkelig Overvindelse til, saadan igen at trække i Rustningen. – Saa sig dog i det mindste Godaften, Mand! Hun rækker smilende Haanden frem som til Kys.

v. HACKE uden at røre sig.
Jeg beundrer Dem, Frue!

FRU LINDEMARK lader Haanden synke.
Hvad nu?

v. HACKE
Hvor behændigt … hvor beundringsværdig snildt De fandt paa den Udflugt med Nøglekurven! Og saa ganske naturligt. Virkelig meget skuffende! Kun minder det mig lidt for meget om en lignende Situation – hvor det til en Afveksling var min Ringhed, der benaadedes af Fruens Opfindsomhed. Det var dengang, om De erindrer det, et Lommetørklæde, der saa belejlig var bleven glemt i Haven. Mens Hr. Lindemark blev sendt ud for at hente det, nød jeg i nogle Minutter den Lykke at være alene 92 sammen med Dem derinde i Kabinettet. Bagefter viste De mig ovenikøbet den Gunst at lade mig beholde den lille Kniplingsdug til Erindring om Stunden.

FRU LINDEMARK ser sig uforstaaende omkring; halvt for sig selv.
Hvad er her sket?

KANDIDAT GLOB kommer tilbage.
Nej, derinde er ingen Kurv at finde.

FRU LINDEMARK
Jo vist. Jeg veed det bestemt. Den maa være derinde. Se bedre efter. Søg allevegne … Ogsaa bagved Gardinerne.

KANDIDAT GLOB
Naa, bag Gardinerne maaske! Ud.

FRU LINDEMARK
Hvad er der i Vejen med Dem, Hacke? Har De nu igen gaaet og fantaseret Dem ind i al Slags Forrykthed? De har dog lovet mig at være fornuftig. Og jeg troede, De satte saa megen Pris paa mit Venskab, at De vilde holde Deres Løfter til mig.

v. HACKE
De har vist fuldkommen Ret. Jeg burde ganske sikkert gøre Dem en Undskyldning. 93 Jeg kom jo her og bragte Forstyrrelse i et saa udmærket Arrangement.

FRU LINDEMARK
Men hvad i Himlens Navn er der sket! – Pludselig. Mit Brev! Det er det Brev, jeg sendte Dem. De har altsaa faaet det?

v. HACKE
Jeg har rigtig modtaget en Billet fra Fruen.

FRU LINDEMARK
Og nu er De bleven vred, fordi jeg beder Dem om ikke at komme her imorgen sammen med de mange taabelige Gratulanter. Hvor De er en vanskelig Ven, Hacke! Jeg havde dog gjort mig saa megen Umage med det Brev. Og jeg gik en halv Mil i Storm og Slud for selv at lægge det i Postkassen. Halvt bortvendt. Jeg har jo da heller ikke i Brevet gjort nogen Hemmelighed af, hvilken anden Dag og Tid jeg vilde være glad ved at se Dem her.

v. HACKE
De tror mig virkelig altfor naiv, naadige Frue! Jeg tør dog vistnok sige, at jeg er i Besiddelse af nogen Erfaring, maaske endda ganske specielt, hvor det drejer sig om Kvinder. Og jeg er heller ikke endnu saa affældig, at jeg ikke kan stave og lægge sammen. Uret 94 i Stuen slaar Heltimeslag. – Hører De Frue! Klokken slaar! Galanteriets hellige Time indvarsles nu for den halve Del af denne meget syndige Jord. I de store Byer vrimler nu smaa hvidsminkede Nattesidskener ud fra alle Kroge og Smug som Maddiker af et Kadaver. Men her paa Landet er der saa stille. Mens Ægtemanden her sover de Retfærdiges Søvn, lister den dydige Hustru i let Paaklædning og med et Lys i Haanden ned ad Trappen for at møde sin Galan!

FRU LINDEMARK
Men De taler jo som en Afsindig – Menneske!

v. HACKE
Lad kun Masken falde, Frue! Spar Deres skønne Mund til siden –.

KANDIDAT GLOB kommer tilbage.
Jeg kan virkelig ingenting finde. Og jeg har nu søgt allevegne.

v. HACKE
Trøst Dem, unge Mand! Naar jeg er gaaet, finder De nok, hvad De skal, om ogsaa Lampen slukkes! Min Kompliment! Mod Fru Lindemark: Jeg ønsker Dem en behagelig Nat, Frue! Med udfordrende Eftertryk paa Ordene: Og paa Gensyn imorgen!
95 Han gaar til Verandadøren. Da han finder den lukket, bryder Raseriet ud hos ham; han rykker i Laasen og raaber: "Luk op her!" – KANDIDAT GLOB styrter til, tysser paa ham og faar Nøglen drejet om. Saasnart Døren aabnes, stormer v. HACKE afsted, ud i Regnen, hvis Sus høres fra Haven.

KANDIDAT GLOB
Hvad mon der dog gik af Løjtnanten? Han var jo ganske ude af sig selv.

FRU LINDEMARK staar ved Bordet; i Tanker.
Ja.

KANDIDAT GLOB
Bare han kan finde hjem. Han boer jo langt herfra.

FRU LINDEMARK uden at høre ham.
Det gør han.

KANDIDAT GLOB
Han er vist et frygtelig eksentrisk Menneske. Og meget ulykkelig ved sin hele Stilling, som nok heller ikke skal være misundelsesværdig. Deres Mand fortalte mig, at han nærmest lever af sin Familjes Naade. Man maa virkelig beklage ham.

FRU LINDEMARK nikker tavst.

96
KANDIDAT GLOB
Og han er vistnok mere syg, end han rigtig selv veed af. Da vi før sad her og talte, blev han paa eengang ligbleg og maatte snappe efter Vejret. Det saae helt uhyggeligt ud.

FRU LINDEMARK
De talte før, Hr. Glob, om noget, som De anbefalede mig at læse, … en Tidsskriftartikel.

KANDIDAT GLOB
En Tidsskriftartikel? – Naa, om de konventionelle Fordomme. Vil Fruen maaske have den med det samme?

FRU LINDEMARK
Dersom De har den ved Haanden. Jeg mangler netop noget, som jeg kan læse mig i Søvn ved.

KANDIDAT GLOB
Jeg har den inde i min Kuffert. Gaar ind i Gæstekammeret og kommer tilbage med et Tidsskrifthefte. Her er den, Frue.

FRU LINDEMARK tager Heftet tøvende.
Det er altsaa heri, den Artikel staar?

KANDIDAT GLOB
Ja. Og den er virkelig underholdende. Og meget overbevisende.

97
FRU LINDEMARK
Tak. – Godnat, Hr. Glob. Gaar.

KANDIDAT GLOB følger hende med forelskede Øjne.
Godnat, Frue!

[gå frem]