"Uden et stort, ja eventyrligt Mod til at ville sig selv i guddommelig Nøgenhed naaer Ingen til virkelig Frigjorthed."
Citatet er hentet fra Lykke-Pers afsluttende kapitel og er et uddrag af en af de notater skolelærer Mortensen finder i en notesbog Peter Sidenius har efterladt sig ved sin død. Hele notatet lyder sådan:
Uden den urmenneskelige Udfoldelsesdrift, den selvskabende Kraft, der ytrer sig i Lidenskaben, den være nu vendt ud mod Virkelighedens eller ind mod Tankens eller op mod Drømmens Verden, og uden et stort, ja eventyrligt Mod til at ville sig selv i guddommelig Nøgenhed naaer Ingen til virkelig Frigjorthed. Derfor priser jeg mig lykkelig, at jeg har levet i en Tid, der kaldte paa denne Drift og styrkede dette |267| Mod. Ellers var jeg bleven et halvfærdigt Menneske, en Sidenius alle mine Dage.1
Citatet kan læses i forlængelse af Uge 31s og brugen af ordet Frigjorthed opfattes som Pontoppidans personlige udmøntning af det afgørende for den menneskelige udvikling, endepunktet af Frigørelsen, den definitive, nærmest Nirvana-agtige tilstand af ikke-handlen hvori Per Sidenius ender sit liv. At formuleringen har været afgørende for Pontoppidan ser man også deraf at citatet – i modsætning til så uendeligt mange andre steder i romanen – ikke forandre sig en tøddel fra udgave til udgave, fra 1904 over 1905 til 1918.
Forslag til Pontoppidan-citater til denne rubrik modtages gerne, skriv til Flemming Behrendt.
Se fortegnelsen af samtlige Citater.