Henrik Pontoppidan til Johannes Thrap-Meyer
Sendt fra Svendborg. 29. august 1927
Deres sjeldne Evner som Menneskeskildrer
29.8.27. |
f.T. Svendborg |
Kære Hr. Thrap-Meyer.
Endelig kan jeg sende Dem Deres Manuskript tilbage. Dersom Deres Skrift ikke havde været endnu mere gnidret end min egen, skulde De have fået det før; men at jeg med mine hurtig trættede Øjne overhovedet har arbejdet mig gennem Gnidret, må være Dem et Bevis på den uformindskede Interesse, hvormed jeg har læst Deres Udkast til en Bog. For mere end et Udkast vil De jo altså ikke selv betragte den længer, 2 og deri gør De måske Ret, – det kan jeg dårligt dømme om, før jeg en Gang læser den i dens endelige Form og kan sammenligne. Men ellers vil jeg sige Dem, at jeg ikke under Læsningen har haft Fornemmelsen af noget ufærdigt i Fremstillingen udover det, at den hist og her er forlidt vidtløftig i den psykologiske Optrævling af Sindstilstande. Der kan måske trænges til en Eftergang med en Beskæringskniv et Par Steder; men selv dette bør vistnok ske med stor Varsomhed. De er jo netop først og fremmest Psykolog, og hvor man har sin Ejendommelighed, må man have Lov 3 til at udfolde sig. Men så længe De endnu arbejder med Bogen, vil jeg iøvrigt ikke så gerne udtale mig om den til Dem selv. Derimod skal jeg gerne efter Deres Ønske skrive til Hr. Nygård og anbefale den på det bedste. Jeg kan gøre det med god Samvittighed. Der synes mig nu at foreligge tilstrækkelige Beviser på Deres sjeldne Evner som indtrængende og fin Menneskeskildrer.
Jeg håber, at Deres Manuskript vil komme Dem uskadt i Hænde. Et Par Ord derom vilde berolige mig. Min københavnske Adresse er Overgaden n. V. 15 (ikke Gyldendal), men foreløbig bliver jeg her i Svendborg.
De har naturligvis længtes efter at få Manuskriptet tilbage for at kunne tage fat på Omarbejdelsen. Skal Bogen ud i År, er det jo også på Tide.
Venlige Hilsner
Deres hengivne
H. Pontoppidan
