Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Hospitalet. 21. april 1921

Borchsenius mærkværdig frisk

Hospitalet.
Store Bededags Aften 21. [21.4.1921]

Kære Søiberg!

Min gamle Ven Borchsenius sender mig indlagte Artikel1, som De vistnok vil læse med Tilfredshed. Trods sin høje Alder er Borchsenius endnu en af vore bedste Bogbedømmere, mærkværdig frisk i sit Syn og levende interesseret for alt, hvad der rører sig i Literaturen. Jeg tror, det vilde glæde ham, om De sendte ham et Par Ord til Tak.

Jeg er altså bleven opereret; men det har ikke hjulpet, i hvert Fald ikke endnu. Jeg har tværtimod flere og stærkere Smerter 2 end nogensinde.

Min hjertelige Hilsen til hele Familjen.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Artikel: ikke identificeret. tilbage