Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Halls Allé 13. 5. december 1908

sad og ventede på Dem


5/12 08
Halls Alle 13

Hr. Harry Søiberg!

Jeg sad her og ventede på Dem i Mandags ved Syv-Tiden – De havde jo sagt, at De vilde komme her ved den Tid. Det gør mig ondt, at De siden har søgt mig et Par Gange forgæves. Jeg er stærkt engageret i disse Dage og kan ikke i Øjeblikket opgive noget Tidspunkt, da jeg bestemt er hjemme. Men De skal høre fra mig i Løbet af den kommende Uge.

Venlig Hilsen!

Deres hengivne
H. Pontoppidan