Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Hillerød. 21. januar 1908
man overkommer så lidt
Frederiksborg
[tirsdag] 21d Jan. 1908.
Kære Ven!
Jeg veed ikke, hvad det kan være, den "fælles Ven"1 har forebragt dig; men jeg kan forsikre dig, jeg er ikke det mindst krænket, fordi du ikke har haft Tid til at se ud til mig, når du har været i Frederiksborg. Selv kommer jeg jo ikke så sjældent til København uden at have Lejlighed til at se op til dig, – så det kan da gå lige op, synes jeg. En anden Ting er, at det jo er lidt trist med dette, at man overkommer så lidt, når man bliver ældre. Bestandig kommer man tilkort med Tiden, hvor husholderisk man end er selv med Øjeblikkene, mens man i de unge Dage, da man sløsede med Tiden, fik Stunder til 2 alt. Det er sagtens herom, jeg har snakket lidt med vor fælles Ven. Spørgsmål om Tiden og dens Anvendelse får jeg i det hele med Årene en forøget Interesse for En. Stadig får man mere at indhente.
Jeg skal da heller ikke forsøge på at friste dig herud i denne kolde Vintertid. Du må i hvert Fald helst vente lidt, da jeg vistnok tager til Jylland og måske bliver borte en Månedstid. Allerede før Drachmanns Død havde jeg tænkt på at gense Skagen, og jeg antager derfor, jeg rejser derop til den store Højtidelighed på Søndag.
Her har vi det godt inden Døre. Vil du hilse din Hustru fra os begge. Og vor "fælles Ven". – Og Tak for Brevet!
Din hengivne
H. P.
