Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Motala, Sverige. 27. marts 1891 (uden år)

blive to dygtige Fyre

Kære Rohde!

Jeg håber, du af Valdemar har fået at vide Grunden til, at du ikke "hørte nærmere fra mig."

Marie blev nemlig syg og er desværre sengeliggende endnu – i al Fald da jeg sidste hørte. Jeg vilde have været oppe hos dig for selv at sige dig det; men de sidste Dage gik Tiden med at forskaffe mig et Kreditiv². Desuden måtte jeg ud at adsprede Børnene i den Tid, jeg 2 havde tilovers, for at de kunde komme lidt i Luften, da Pigen ikke kunde gå med dem.

Nå, – jeg behøver vel for Resten ikke at undskylde mig. Det er for min egen Skyld, jeg er ked af, at jeg ikke fik dig mere at se. Men jeg kommer vel snart tilbage på Gennemrejse.

Jeg håber, at du nu har dine Arbejder færdige til den frie Udstilling³, – du vil nok komme til at stå godt på den. Jeg syntes, at dine ^Billeder√ viste et enormt Opsving, navnlig ved det originale Syn, de vidnede om. Jeg kan bedre bedømme 3 dette nu, fordi jeg – så kort jeg end så på Billederne – endnu husker dem livagtigt. Det er just en god Prøve på, hvor stærk og fuld Billedernes Stemning har været. Og det er just det, der adskiller dem fra disse fotografisk-realistiske Arbejder, som jeg man sjælden husker tre Dage efter at man har set dem.

Til Lykke, gamle Ven, med dit Fremskridt! Vi må begge se at blive to dygtige Fyre
"Jyden, han er stærk og sej –"

Bare disse flygtige Ord i Dag. Skulde jeg opleve noget meget særlig interessant – så skal jeg lade høre fra mig.

Det er sandt – én Ting må 4 jeg dog fortælle dig. Kan du huske, at du beskrev for mig Böcklins Billede af "Dødens Ø"? Nu skulde det virkelig ske hverken værre eller bedre, end at jeg et Par Aftener efter kommer op til Georg Brandes; og det første han gør er at vise mig Klingers Radering af dette Billede⁴, som han netop havde fået ind ad Døren, en Foræring fra en Dame.

Det var henrivende!

Mange Hilsner
fra din Ven
HP.