Henrik Pontoppidan til Ane Marie Rohde
Sendt fra Bakkegaards Allé 6. 17. februar 1899
en urimelig fiks Idé
17 Febr 99. |
Bakkegårdsalle 6. |
Kære Fru Rohde!
Jeg er Dem overordentlig taknemlig for Deres Brev1 og den Deltagelse i mine Børns Vel, hvorom det vidner. Jeg har iaften talt med Marie; og det har været mig til Beroligelse at mærke, at hun nu selv er ganske klar over, – og føler sig meget pint af – at hun i den senere Tid har talt og handlet under Påvirkning af en urimelig fiks Idé. Det må tjene hende til Undskyldning, at hun i sin Ensomhed lettere end andre er udsat for at beherskes af Indbildninger og falske Forestillinger, og De vil sikkert 2 vise hende Overbærenhed. Hendes største Sorg i Øjeblikket er vistnok den, at hun er kommen til at stå i et så√ ugunstigt Lys for Dem, der har vist hende og Børnene så megen Venlighed.
Modtag endnu en Gang en oprigtig Tak fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
[Fru Ane Marie Rohdes påskrift rettet til hendes søn, Johan R.:] Kjære Johan jeg var i Torsdags saa nervøs og syntes jeg burde gjøre noget for de Børn, jeg skrev da til HP. "Fru Marie P har idag været her i en høist besynderlig, for mig ikke hel normal Tilstand, jeg beder Dem for Børnenes Skyld se derud.["] – Jeg har nu været en Tur og befinder mig vel. Kjærlig Hilsen Din hengiv. Moder
