Henrik Pontoppidan til Elith Reumert
Sendt fra Havreholm. 16. juni 1887 (udateret)
retter aldrig i mit Manuskript
Torsdag [16.6.18871] |
Havreholm. pr. Esrom. |
Højstærede Hr. Reumert!
Efter lidt Betænkning sender jeg Dem hermed den lille Skitse2. De får da give mig for den, hvad De mener at kunne forsvare for Deres Kalender. Noget andet passende har jeg ikke, og jeg er i Sommerens Løb så engageret, at jeg ikke kan få noget andet i Stand til Dem.
Jeg anser den selv for at være ganske fin, og håber De vil synes om den. Dog beder jeg Dem, ikke at stødes over enkelte Udtryk, Ubehjælpsomheder, Stil o.s.v. Måske endog selve Tanken i Fortællingen ikke fremtræder så klart, som den skal. Men det er Princip hos mig aldrig at rette i mit Manuskript. Først i Korrekturen foretager jeg alle Rettelser og Ændringer (som jeg naturligvis selv betaler). Det er – mener jeg – den eneste Måde, man kan bevare Friskheden på. 2 Og det er den, jeg sætter højst af alt. Måske er noget her i Kladden også for bredt udført; men i alle Fald: hvad jeg stryger hist, føjer jeg til her, så Størrelsen vil ikke blive forandret.
De vil nok vise mig den Velvilje at sende mig Honoraret – det blive nu stort eller lille – strax, så jeg kan have det til på Lørdag, da jeg netop den Dag har Brug for alle de Kontanter, jeg kan få.
Skulde jeg i Sommerens Løb komme over et Emne, der kunde passe for Dem, og som lod sig spinde lidt længere ud end dette, skal jeg være villig til at bytte.
Med venlig Hilsen
Deres ærbødige
Henrik Pontoppidan.
