Henrik Pontoppidan til Antoinette Pontoppidan
Sendt fra Lunderskov Missionshotel. 9. juli 1920

på Afstand af de store Begivenheder

[Lunderskov Missionshotel 9.7.1920]

Her sidder jeg, Klokken ti Aften, lidt for træt og noget forkørt, efter at have tilendebragt en Rundtur herfra med Banen til Haderslev, derfra i Omnibus-Bil til Kolding (netop den Vej, hvor det kongelige Indtog imorgen skal finde Sted), og atter pr. Bane hertil – alt i strømmende Regn. Hvad det dog er for et kedeligt Uheld, der har forfulgt alle Genforeningsdagene!

Paa Strækningen fra Grænsen ved Frederikshøj til Haderslev, vistnok henimod et Par Mil, var der rejst den ene pragtfulde Æresport efter den anden, et gribende Vidnesbyrd om Befolkningens Glæde. Men Vejen var et sørgeligt Ælte; og det vedbliver at regne! Ogsaa Kolding er prægtig pyntet til Modtagelsen. Og trods Vejret strømmer Folk til fra hele Landet, i Biler, pr. Cykle, men naturligvis især pr. Bane. Alle Togene er overfyldte. Der 2 skal efter Sigende ikke være en Seng at opdrive i nogen sønderjysk By, saa jeg tror nok, jeg gjorde klogt i at holde mig paa denne Side Grænsen. Her har jeg et udmærket Værelse (for 3 Kr. pr. Døgn), og jeg kan herfra nogenlunde let komme til alle de Steder, hvor der i disse Dage festes. Jeg er dog ikke sikker på, at jeg vover mig ind i Folkestrømmen endnu engang. Det vil afhænge af Vejret og (naturligvis) af min Kind, som jeg stadig må slås med. Sidste Nat var ikke god, og jeg har på Følelsen, at denne Nat bliver værre. Men selv om jeg bliver nødt til at afbryde Turen, fortryder jeg dog ikke, at jeg tog herned. Det er så trist altid at skulle deltage i de store Begivenheder paa Afstand og nøjes med Avisernes uvederhæftige Referater af dem. Nu har jeg i det mindste set lidt af Forberedelserne, og det er dog altid noget.

Jeg glemte at få mine Ernæringskort med, og det kan måske også tvinge mig til at tage hjem. Nu vil jeg sove på Afgørelsen og se Vejret an imorgen tidlig.

Kærligste Hilsner til jer alle fra

Far.