Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Lellinge Skovridergård pr. Køge. 13. februar 1892

frister en fattig Skribent


Lørdag1
p.t. Lellinge Skovridergård
pr. Køge.

Kære Hr. Philipsen.

Jeg modtog for nogen Tid siden et Besøg af en Mand ved Navn Funch-Thomsen, Redaktør af Århus Stiftstidende. Han betroede mig (under Tavsheds Løfte) at han i Forbindelse med en anden Pengemand agtede at oprette et nyt, særlig jysk Forlag2 i Århus, og han bad mig om at støtte dette Foretagende ved en Gang ved Lejlighed at overlade dem Udgivelsen af en eller anden Bog, idet han sagde, at han altid vilde byde mig et større Honorar, end nogen anden Forlægger vilde tilbyde mig. Jeg svarede, at jeg for det første foreløbigt ikke var frit stillet med Hensyn til Forlaget af mine Bøger, og at man for det andet ikke uden særlige Grunde forlod sin Forlægger, og at særlig jeg for 2 Tiden ikke havde fjærneste Grund til Misfornøjelse. Skulde Forholdene en Gang i Fremtiden stille sig anderledes, skulde jeg have hans smigrende Tilbud i Erindring. Adjø!

Dermed troede jeg denne Sag gemt og glemt. Men efter nogen Tids Forløb – det er nu c 14 Dage siden – fik jeg Brev3 fra Hr. Funch-Thomsen, og heri fortæller han mig, at Forlagsforretningen nu skal startes, og beder mig om Lov til at opføre mit Navn mellem de Forfattere, der har lovet at støtte Foretagendet.

Jeg skrev tilbage, at en sådan Tilladelse kunde jeg for min Forlæggers Skyld på ingen Måde give, da det vilde se ud, som om jeg for Fremtiden vilde henvende mig til den jyske Forlagsforretning med mine Bøger, hvad jeg foreløbig ikke kunde og i det hele ikke ønskede.

Nu i Dag får jeg atter Brev4, og efter dette forstår jeg nu, at det egentlig blot er mit Navn, de ønsker at benytte. 3 Hans Ord ere disse: "Hvad der er Hovedsagen for os for Øjeblikket er Tilladelsen til at anføre Deres Navn på Listen blandt dem, der ville støtte det nye Forlag" – og dette sidste√ skulde jeg gøre ved et privat√ Løfte om en Gang ved Lejlighed at skrive dem en Pjece om jydske Forhold, en Beskrivelse af jyske Herregårde, eller hvad jeg selv vil. Idet han tilføjer, at Pjecens Udarbejdelse og Udgivelse, gærne må udskydes til en fjærnere Fremtid, stiller han sin Kasse til min Rådighed med en anselig Sum. Med andre Ord: det er ikke så meget√ Pjecen, men som Navnet, der hermed skal betales.

De vil kunne forstå, at et sådant Tilbud frister en fattig Skribent; men jeg vil intet foretage mig i denne Sag, før jeg har hørt Deres Mening. Hvad vilde De sige, om jeg svarede Hr. Funch-Thomsen: Send mig Pengene, brug Navnet, men før om tre År kan De i hvert Fald ikke få nogen Pjece fra mig?

Jeg håber, at De i Deres Svar, som vil være bestemmende for mig, vil tage tilbørligt Hensyn til mine Interesser; jeg mener dermed, at De ikke udelukkende eller blot væsentligst vil se Sagen fra det Synspunkt, at jeg mulig ved dette Løfte støtter et Foretagende, som vil åbne en Konkurrence med de københavnske Forlag, i hvis grundmurede Stilling vi Forfattere – det indser jeg meget vel – først og fremmest er interesserede. Måske er Konkurrencen ganske ufarlig, og med den Reklame, der kan gøres med mit Navn, er det næppe stort bevendt – i hvert Fald ikke i Forhold [til] den klingende Mønt, der bydes mig.

Jeg skal blot endnu tilføje, at da Funch-Thomsen henvendte sig til mig, var det i den Tro, at jeg ikke stod i fast Forbindelse med nogen bestemt√ Forlægger.

Nu vil De jo nok være så god at svare mig med et Par Ord under ovenstående Adresse.

Med venlige Hilsner

Deres forbundne
H Pontoppidan.

 
[1] dateret til lørdag 13.2.1892, jf. Philipsens svar af 15.2.1892. tilbage
[2] Forlag: Jydsk Forlags-Forretning. Firmaet V. Pontoppidan – HPs bror Valdemar – blev Jydsk Forlags-Forretnings ekspeditør i København. tilbage
[3] Brev: kendes ikke. tilbage
[4] Brev: kendes ikke. tilbage