Henrik Pontoppidan til Vilhelm Østergaard
Sendt fra Gentofte. 22. januar 1913
Deres "Sag" opirret mig
Gentofte.
22.1.13.
Kære Vilhelm Professor!
Jeg har igen ladet Dem vente på Svar, og jeg blev dog meget glad for Deres elskværdige Tilbud om Husly. Jeg får rigtignok ingen Lejlighed til at tage imod det, da vi kan blive, hvor vi er, indtil Flyttedag; men jeg er Dem taknemlig for Deres Vennesind og rørt over, at De ikke taber mig af Syne, hvor langt og hvor længe jeg end er borte fra Dem.
Fredensborg-Egnen kender jeg bedre end de fleste. Vi har boet der flere 2 Gange. Dersom De på Deres Spasereture skulde falde over et lillebitte og meget billigt Hus, der er tilleje√ – helst i selve Byen – vil jeg bede Dem om at avertere mig derom. Det er jo ikke meget sandsynligt; men det hænder dog undertiden, at der ved Dødsfald el. lign. pludseligt bliver en god Bolig ledig, og så gælder det om at være ved Hånden. Jeg fik på den Måde i sin Tid den Lejlighed i Hillerød√, som jeg holdt så meget af og aldrig skulde have forladt.
Var det ikke muligt, at De en Dag, når De skal til eller fra√ Byen, vilde stoppe op her og spise til Aften hos 3 os? Vi spiser Klokken syv og er næsten altid hjemme. Det vilde glæde mig meget at se Dem igen og bl.a. tale med Dem om Deres "Sag", som – det må De tro – også for Deres Skyld har opirret mig. Men det vil jeg ikke her komme ind på; da fik jeg ikke Brevet afsted idag heller.
Vær nu venlig hilset og endnu engang den hjerteligste Tak.
Deres hengivne
H Pontoppidan.
