Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 15. juli 1931

Deres Stammefølelse


15.7.31.
Holmegården 2.
Charlottenlund.

Kære Ven!

I Morges modtog jeg Deres kærkomne Brev med Deres Schwarzwald-Adresse, og det var også på høje Tid, dersom jeg skal nå at sende Dem min Fødselsdagslykønskning rettidig. Det var interessant at læse om Deres Oplevelser i Basel, og jeg forstår, hvad de har betydet for Dem ved at bekræfte og befæste Deres Stammefølelse, som De af Frænderne herhjemme har måttet høre så meget ilde for. Jeg ser endnu Georg Brandes' forvrængede Ansigt, når han beklagede sig over, hvad han kaldte Deres "Jøderi". Han havde jo selv nærmest Afsky for sine Stammefæller, og følte det (ligesom Heine) som sit Livs største Ulykke og Skam at have hjemme i Abrahams Skød. Dog voksede han lige så lidt som Heine nogensinde helt bort derfra, og inderst 2 inde har han vistnok følt mere for dette Skød√ end han vilde være ved.

Nu hviler De altså ud i det dejlige tyske Bjærgland, der ganske uforståeligt har fået Navnet "Den sorte Skov". Der er jo netop slet ikke noget dystert eller indelukket ved den Art Skove, hvor Fyrretræerne (ikke Gran eller Bøg)√ er de fremherskende. Jeg vilde godt kunne lide at gå en lang Tur med Dem dernede i den harpixkrydrede Skovluft og gense alle de kendte Steder omkring Hornberg, hvor jeg for 20 År siden tilbragte Sommeren sammen med Kone og Børn. Men jeg gør mig ikke længer Forhåbninger. Jeg kommer næppe ud af mine Stuer i denne Sommer.

Jeg håber, at Fru Reumert har overbragt Dem min Tak, fordi De gennem Breve og Kort har givet mig Lejlighed til at følge Dem i Tankerne på Deres Rejse fra Sted til Sted. Nu vil De på Tilbagevejen igen standse op i Heidelberg og Berlin, måske for Teatrenes Skyld. 3 Jeg rejste i sin Tid hjem ad en anden Rute, nemlig over Stuttgart (også en af Tysklands ypperste Teaterbyer) og Nürnberg. – Deroppe i de Højder, hvor De i Øjeblikket færdes, mærker De vel ikke meget til den Nervøsitet og Uro dernede i de tyske Lande, som Bladene i disse Dage gør Sensation på. Det kan jo ikke være rigtigt, at Tyskland "står på Fallitens Rand", som der skrives i Dag. Det vilde vel i så Fald føre til Borgerkrig – og hvad så? Det siges, at Frankrig forbereder sig på en sådan√ Krig. Franske Hesteopkøbere skal i den sidste Tid have gennemtrawlet Jylland på en besynderlig hemmelighedsfuld Måde, der har vakt Mistanke og Uro derovre. Hvormeget der er om alt dette, er ikke godt at vide; men at det franske Folk stadig går i Ængstelse for et Overfald, fik jeg bekræftet af Johan Rohde, der nylig kom tilbage fra Paris.

De må tilgive mig dette hastige√ Fødselsdagsbrev, 4 som jeg har måttet skrive i en Liggestol på min Altan. Jeg kan endnu ikke indtage den foroverbøjede Stilling, der er nødvendig for at skrive læseligt. Hav det vedblivende√ godt, kære Nathansen, derude i det Fremmede, og gid det må være et lykkeligt År, De nu går ind til, et Arbejdsår.

Min ærbødige Hilsen til Damerne og et Håndtryk til den unge Reumert

fra Deres hengivne
H. Pontoppidan